CASE: Inddragelse af unge i forståelsen af unges stigende mistrivsel

Desk Research / Co-creation / Workshops / Design probes

Unges mentale sundhed og trivsel er afgørende for Aarhus som by og kommune. Derfor er udfordringen udpeget som et af de vilde problemer vi beskæftiger os med. Det er centralt at involvere dem, der er berørt af udfordringen, de unge, men hvordan skaber man et trygt og engagerende rum, når man skal tale om trivsel og mental sundhed?

OPGAVEN

Aarhus Kommune arbejder i disse år med seks komplekse samfundsudfordringer - de såkaldte ‘De vilde problemer’. Problemerne er ’vilde’ i den forstand, at de ikke har én ejer eller én løsning, men mange. De drives af forskellige mekanismer, fra internationale megatrends til lokale arbejdsgange og samarbejdsformer. De er ikke nye, men har på trods af mange års indsatser vokset sig større og større. De kan i nær fremtid ende med at udfordre vigtige politiske målsætninger.  

Arbejdet med vilde problemer kalder på mere end hverdags innovationer. Der skal andre arbejdsmåder til. Bred, dyb og vedholdende mobilisering af interessenter er især afgørende. Både i forståelsen af udfordringen, udviklingen af nye løsninger og implementeringen af løsningerne. 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Aarhus Kommune arbejder med det vilde problem ‘Unges mentale sundhed og trivsel’. Som innovationspartner var opgaven for CFIA, at udvikle og facilitere mobiliseringsformater, der skaber et trygt og engagerende rum, så vigtige interessenter som de unge, fageksperter, kommunale medarbejdere og eksterne aktører kan gå i dialog om et sensitivt emne.

METODE OG PROCES

Mobiliseringen af interessenter foregik løbende, fra udforskning af problemets kerneudfordringer og dets mulighedsrum. Tidligt i processen var desk research og ekspertinterviews rammesættende for at skabe en grundlæggende forståelse for genstandsfeltet.

Mønstergenkendelse af data fra interviews og spørgeskemaundersøgelser pegede på at oplevet præstationspres, acceleration og en tendens til psykologisering er vigtige mekanismer, der i stigende grad påvirker unges mentale sundhed og trivsel negativt.

Derefter anvendte vi kreative og taktile design probes i et workshopformat, der gav unge mennesker mulighed for at deltage i arbejdet på flere måder. For eksempel fik de unge udleveret fysiske materialer som de kunne bruge til at repræsentere hvilke følelser de oplevede i deres hverdag. Samtidig tog vi udgangspunkt i kendte platforme som Instagram og Tiktok.

Empati, inklusion og tryghed var byggestenene for den måde vi inddragede de unge på.

RESULTATET - LÆRING VI TAGER MED VIDERE I PROCESSEN

Løbende observationer og feedback fra målgruppen viste at vi fik skabt et inkluderende og empatisk rum for dialog, videndeling og kreativitet blandt unge og andre vigtige interessenter. Dette kom bl.a. til udtryk ved, at:

• Mange af de unge der deltog i de første workshops ønskede at deltage i opfølgende workshops, også selvom de kunne foregå på ubelejlige steder og tidspunkter
• De unge, der deltog, tilkendegav desuden, at de oplevede at blive hørt og taget alvorligt

Samtidig opbyggede vi i CFIA og projektteamet vigtig viden om effektive mobiliseringsmetoder af unge. For eksempel erfarede vi at:

• Fysiske materialer og visuelle virkemidler, kan øge refleksion og dialog blandt unge
• Formater som ens målgruppe er bekendt med på forhånd, kan øge engagement og tilgængeligheden (jf. brug af Instagram og Tiktok)

”Det er jo sådan lidt noget klippe-klistre-agtigt og det gør vi jo ikke længere. Det var virkelig en god måde at dykke lidt ned i, hvordan jeg egentlig har det. Jeg kom i kontakt med mine følelser.” 

                       15-årig workshopdeltager

SAMARBEJDSPARTNER

Marie Herborg Krogh, Projektleder for det vilde problem ”Unges mentale sundhed og trivsel”, Børn og Unge

KONTAKT

Niels Holm Jensen jniho@aarhus.dk

Vigdis Bork Fasting fbv@aarhus.dk