Aarhus i finalen som innovationshovedstad

Aarhus er sammen med ni andre europæiske byer valgt som finalist i Europa-Kommissionens konkurrence iCapital Awards.

De ti byer, som er fundet i et felt mellem 32 ansøgende byer, er udover Aarhus København, Tampere, Helsinki, Paris, Nice, Toulouse, Tel Aviv, Tallinn, Berlin. Aarhus er valgt af juryen med denne begrundelse:

”Aarhus – for giving citizens more responsibilities in creating social welfare and creating physical labs for innovation”.

Vinderbyen modtager ud over titlen "The European Capital of Innovation 2017" en præmie på 1 million EURO. Der gives ligeledes en præmie på 100.000 EURO til hhv. anden og tredje pladsen i konkurrencen.
I tilfælde af at Aarhus skulle vinde 1., 2. eller 3. pladsen er der i ansøgningen slået på, at præmiesummen vil blive brugt til bl.a. innovative Smart City-initiativer.

Se https://www.icapitalaarhus.dk og følg med på #icapaarhus og #icapitalawards

I Aarhus er det Kultur og Borgerservice, ITK har været hovedskriver på ansøgningen, som blev afleveret 21. juni. Ansøgningen er en samling af nogle af de mange innovative tiltag, der er i hele Aarhus – både når det gælder byudvikling, smart city udvikling, governancemodeller, services og - ikke mindst - initiativer som CFIA.