Skal du være med på kompetenceforløbet i innovation til efteråret?

Få et supplement til dine gængse projektleder-værktøjer og kom effektivt i mål med at udvikle og implementere værdiskabende løsninger sammen med de rette aktører.

Innovationsprojekter er komplekse, da løsningerne, der skal udvikles, ikke er kendte på forhånd. Samtidig er udfordringerne ofte ikke klart defineret - måske er vigtige aktører ikke engang enige om, hvad udfordringen er. Herudover indebærer implementeringen af de løsninger, som innovationsprojektet resulterer i, ofte organisatoriske forandringsprocesser for at skabe værdi helt ude ved borgerne. Alt sammen forhold der kræver et supplement til de gængse projektleder-værktøjer for at lykkes:

Jeg manglede et ’innovationsprojekt-sprog’ og fif til at forstå min rolle, og hvad jeg skal sørge for som projektleder.” Projektleder, Aarhus Kommune.

Center for Innovation i Aarhus tilbyder derfor et sammenhængende forløb fordelt på fire moduler (og lidt arbejde i mellem modulerne), der klæder Aarhus Kommunes projektledere på til at udvikle og håndtere innovationsprojekter med værktøjer fra designtænkning, forretningsforståelse, samskabelse, forandringsledelse, gevinstrealisering og evaluering.

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig via linket nedenfor:
https://cfiaarhus.dk/kompetenceforlob-i-innovation