CFIA sætter fokus på Adfærdsdesign

Hvad nu hvis… kommunale løsninger altid var designet ud fra viden om menneskers reelle adfærd og dermed var lette og intuitive at anvende? CFIA deltog for nylig i Behavioural Exchange 2019 i London, sammen med nogle af de stærkeste kræfter indenfor adfærdsforskning. Det gjorde vi for at bliver klogere på, hvad adfærdsdesign kan bidrage med til udviklingen af fremtidens løsninger i Aarhus Kommune.

Kort fortalt handler adfærdsdesign i det offentlige om at lave realistiske løsninger, som borgere og virksomheder eller medarbejdere kan og vil tage i brug i en travl hverdag. Adfærdsdesign hjælper altså med at designe løsninger der ændrer adfærd. Tilgangen trækker på forskellige discipliner såsom psykologi, sociologi, økonomi og design og defineres som

“[…] an approach that uses evidence of the conscious and non-conscious drivers of human behavior to address practical issues.”
(Behavioral Insights Team) 

Hvad kendetegner adfærdsdesign som tilgang?

Adfærdsdesign som stiller ofte strenge krav til test af løsninger. Mange der arbejder med adfærdsdesign, vil gerne benytte RCT (randomized controlled trials), som er en af de ypperste testformer, hvis man vil sikre høj validitet af sin test. Det betyder bl.a., at der skal arbejdes med en eller flere testgrupper og minimum én kontrolgruppe. Adfærdsdesign har desuden et stort teoretisk fokus som ofte kommer til udtryk ved, at vi skæver til evidensbaserede indsigter om menneskelig adfærd. Det kan for eksempel være anvendelsen af social netværksteori, der har bidraget til forståelsen af, hvordan sociale normer skabes, og herefter er blev brugt til at designe en anti-mobbe løsning (Paluck og Sheperd 2012).

Er adfærdsdesign det samme som nudging?

Ikke helt i vores pserspektiv. Vores forståelse af adfærdsdesign og nudging er, at der er et stort overlap, men at der er en forskel. Forskellen består i, at adfærdsdesign kan lave løsninger, hvor man ’fratager’ muligheden for at gøre det forkert, mens nudging handler om, at vi laver nogle løsninger, der tilskynder den ønskede adfærd.

Men aftager effekten ikke over tid?

Nogle gange vil adfærden blive en vane og vil derfor fortsætte. Andre gange vil effekten aftage, fordi den nye, spændende eller sjove effekt mister nyhedsværdi. Til sidst kan effekten aftage, fordi sociale normer konstant forandres i vores foranderlige verden. At personificerede SMS beskeder f.eks. virker bedre pt. end breve i meget offentlig kommunikation betyder ikke, at det er samme kommunikationsform, der har størst effekt om fem år.
Adfærdsdesign er ikke svaret på alle dine problemer. Som hovedregel er løsningerne målrettet individ niveau. Nogle problemer er så komplekse, at det ikke kan løses af ændret adfærd blandt en gruppe af mennesker – der må kigges på systemer og strukturer omkring problematikken.

I CFIA er vi konstant opmærksomme på, hvad der skal til for at skabe de bedste løsninger. Løsninger som bliver til noget, og bliver brugt, fordi de giver mening både for organisationen dens medarbejdere og i høj grad vores modtagere; borgerne!  Derfor er vi ved at supplere vores teoretiske værktøjskasse og opkvalificere os mere specifikt inden for adfærdsdesign, som forhåbentlig kan rykke os endnu længere på vejen mod gode og realistiske løsninger.

Er du sulten efter at læse mere?

Morten Munster's Blog: Adfærdsdesign kan spare milliarder paa budgetterne

Paluck, Elizabeth Levy and Shepherd, Hana (2012): The Salience of Social Referents: A Field Experiment on Collective Norms and Harassment Behavior in a School Social Network

The Behavioural Insights Team: Four simple ways to apply behavioural insights