Hvordan ser fremtidens CO2 neutrale Aarhus ud?

Hvordan er det at leve, arbejde, besøge og drive virksomhed i det der CO2 neutrale Aarhus i 2030? Det har vi ikke nogen helt tydelige billeder af, endnu. I CFIA har vi en stærk ambition om at bidrage til inspirerende visuelle fremtidsscenarier og fremtidsdesigns vi kan mobilisere os omkring. Og vi tror på, at fremtidens kommune og bysamfund er noget vi kan designe sammen.

Den bedste måde at forudsige fremtiden på, er at skabe den
(Peter Drucker)

Coronakrisen og klimakrisen har fået os alle sammen at tænke mere over fremtiden. Hvad burde vi have gjort for at være bedre forberedt? Og hvad kan vi gøre for at forberede os på næste uventede fremtid? Fremtidstænkning kan hjælpe os med mindsets og redskaber til at udforske mulige fremtider. Metoderne gør os ikke i stand at forudsige, hvordan fremtiden vil se ud – men de hjælper os til at være bedre forberedt på forskellige fremtider. De stiller skarpt på den fremtid vi ønsker os, og hvordan vi innoverer os hen imod den.

Hvorfor bruge fremtidstænkning til innovation?

I CFIA ser vi store fordele ved at bruge fremtidstænkning, når vi skal innovere og finde nye løsninger på velfærdsudfordringer:

  1. Vi kan konkretisere og skabe diskussion om mulige fremtider, om hvilken fremtid vi ønsker, og hvordan vi kan skabe den
  2. Vi kan skubbe til løsningers innovationshøjde ved at fokusere på en ønsket fremtid og vejen derhen, i stedet for at fokusere på hvordan vi kan forbedre den situation vi har i dag
  3. Vi kan invitere til kritiske perspektiv på uønskede fremtider, gennem at udforske ønskede såvel som uønskede effekter, som løsninger kan have på længere sigt i det større system de er en del af – og med den bevidsthed kan vi bedre navigere udenom de uønskede effekter.

Som kommune har vi både en mulighed og et ansvar i forhold til at definere en ønsket fremtid, som på bedste måde møder de behov der er hos alle borgere – nu og I fremtiden. Når vi har defineret hvad den ønskede fremtid er, kan vi sikre at vi arbejder os hen imod den. Jo skarpere vi kan blive på den ønskede fremtid, jo nemmere vil vi have for at samarbejde om at nå hen til den.

Futures Cone modellen

For at forstå arbejdet med at udforske forskellige fremtider er Futures Cone modellen et rigtigt godt udgangspunkt. Den Futures Cone model vi arbejder med, bygger på fremtidsforskeren Joseph Voros visualisering fra 2000.

Futures Cone – tilpasset fra Joseph Voros’ model

Den første kegle repræsenterer de sandsynlige fremtider. Det, der sandsynligvis vil ske, hvis vi ikke bliver ramt af en finanskrise, naturkatastrofe, krig eller pandemi. Megatrends som Urbanisering, Klimaforandring, Demografiske forandringer og Teknologiske gennembrud er med til at påvirke de sandsynlige fremtider.

Den næste kegle beskriver plausible fremtider. Det er her vi typisk bevæger os I når vi udforsker fremtidsscenarier – her kigger vi på hvad der kunne ske. Her tager vi udgangspunkt i kritiske usikkerheder og udforsker ekstremer. Hvad kunne for eksempel ske i en given kontekst hvis vi går mod en High-tech fremtid – versus en Low-tech fremtid som kunne opstå som en modreaktion mod den accelererede teknologiske udvikling vi har oplevet under coronaperioden? Hvad sker hvis vi går mod en fuldt ud individ-orienteret fremtid – versus en meget fællesskabsorienteret fremtid?

Den næste kegle er de mulige fremtider. Her rummes alt som vi ved ikke er totalt udelukket – som at tyngdekraften ophører med at virke. Alle andre forandringer kan rummes her – politiske, sociale, økonomiske som kulturelle. Her bor science fiction og spekulativ litteratur og design.

Den sidste kegle er de ønskede fremtider. Men hvad betyder ønsket, for hvem er det ønsket, og hvem må have lov til at bestemme hvad en ønsket fremtid er?

Fire vigtige mindsets

Der er 4 mindsets vi I CFIA synes er særligt vigtige, når vi arbejder med fremtidstænkning:

  1. Fremtiden er ikke forudbestemt - og heller ikke forudsigelig – det er vigtigt at huske at vi skaber fremtiden med de handlinger vi foretager i nuet
  2. Den ønskede fremtid er din ledestjerne - for at finde ud af hvad du skal, tag udgangspunkt i den fremtid du ønsker dig, og find ud af hvilke skridt du har brug for at tage for at nå derhen
  3. Tør at tænke i uønskede fremtider og utilsigtede konsekvenser – når vi udvikler nye løsninger er vi typisk optaget af de positive effekter vi ønsker at de får – det er vigtigt også at turde tænke i de værst mulige effekter de kan få, for at vi kan styre uden om dem
  4. Adopter et nysgerrigt ”Hvad nu hvis…” mindset – tag for vane at træne din fremtidstænkningsmuskel ved at spørge dig selv hvordan det ville se ud, hvis små tendenser du observerer ville få fodfæste og opskaleres enormt.

Mere om fremtidsstudier som metode

Fremtidsstudier voksede frem som disciplin i midten af 1900-tallet, og fokuserede i starten meget på at forsøge at forudsige fremtiden – ’forecasting’. I de senere år har fokus både været på at udforske mulige fremtider – ’foresight’. Udgangspunktet her er at vi kigger ind i mange forskellige fremtider, hvor nogle er mere sandsynlige end andre. På engelsk er disciplinens plural-form sigende: her kaldes den Futures thinking, Futures studies – eller bare Futures.

Fremtidstænkning har været noget som gennem mange år primært har beskæftiget fremtidsforskere og store virksomheder. For de store virksomheder har udforskningen af alternative fremtider været en strategi for at sikre at man var forberedt på et antal forskellige fremtider. Så ville man være klædt på til at klare sig godt til trods for mulige store økonomiske eller politiske skift. Men metoderne bruges også i stigende grad af offentlige organisationer, og det giver god mening. I kommunen kan vi på nogle områder klare os ret godt med at fremskrive de tendenser vi ser i dag. Men mange udviklinger er ikke-lineære. Vi har erfaringen fra Corona, hvor vores samfund forandredes enormt nærmest over en nat. Klimaforandringer er et andet område hvor vi kan komme til at se hurtige udviklinger i forhold til ekstreme vejrforhold - og i de samfundsmæssige påvirkninger de vil have i verden rundt omkring os.

I CFIA hjælper vi gerne

Er du blevet nysgerrig på, hvordan du kan arbejde med fremtidstænkning ind i arbejdet med innovation, så tag endelig fat i CFIA. Du kan også se eller gense oplægget fra innovationskonsulent Sara Andersson fra Morgenmad med Mening om Fremtidstænkning (internt kun adgang for medarbejdere i Aarhus Kommune)