Hvorfor skal vi som kommune interessere os for systemdesign og -innovation?

I Danmark har vi et af de bedste velfærdssystemer i verden. Men som mange andre lande står vi over for et betydeligt demografisk, teknologisk og miljømæssigt pres, der - sammen med nye krav fra samfundet - sætter disse systemer under yderligere pres, og dermed også de velfærdsopgaver vi varetager som kommune. For at respondere på fx øget mistrivsel hos unge, øget ensomhed og klimaudfordringer er vi nødt til at gentænke og genskabe systemerne.

Hvad er systeminnovation?

Systeminnovation og systemdesign synes at være på dagsordenen hos mange af de eksperter der beskæftiger sig med offentlig innovation i disse år, det gælder bl.a. Sveriges nationale innovationsenhed Vinnova, og det gælder Rockwoolfonden der har taget initiativ til et lærings- og accelerator program for systeminnovation.

Vi italesætter ofte ”systemet” som noget der er afgrænset til den offentlige sektor, hvor igennem vi leverer en række serviceydelser til borgerne. Men det system ikke er designet til at løse de aktuelle udfordringer som fx øget mistrivsel blandt unge eller øget ensomhed i samfundet. De seneste 5-10 år har vi talt meget om at involvere bredere fra andre systemer, og vi skal i langt højere grad samskabe på tværs af det offentlige, private, civilsamfund, fonde og vidensinstitutioner. Men vi famler ofte i blinde i forhold til, hvordan vi bedriver god ledelse og skaber realiserbare og bæredygtige løsninger ind i disse ofte komplekse samarbejder på tværs af systemer. Det er her vi kan lære noget af værktøjerne i systemdesign og -innovation.

Aarhuskompasset – mere borger - mindre (eller mere/større) system?

I Aarhus har vi med kommunens nye forståelsesramme Aarhuskompasset sat øget fokus på værdiskabelse. Aarhuskompasset beskriver den slags kommune og det fællesskab, vi gerne vil være – og er på vej til at blive. Med sigtet om ’Mindre system. Mere borger.’ vil vi med Aarhuskompasset styrke vores fokus på, hvad der har værdi for borgerne og samfundet. Vi vil skrue endnu mere op for samskabelse i vores tilgang til velfærdsudvikling. 

Men hvad sker der i det øjeblik vi flytter fokus fra vores serviceydelser og stiller os mere åbent i forhold til at forstå værdi? Hvad der skaber værdi og hvem der sætter mål? Det kan i praksis afstedkomme en myriade af kædereaktioner, der udfordrer vores eksisterende drift og leverancesystemer i vores velsmurte stordrift af velfærdsydelser. Som stor kommune har vi gennem mange år oparbejdet stordrift i forvaltningsområderne, og vi er gode til serieproduktion af en række serviceydelser. Hvis vi for alvor vil arbejde mere impact-drevet og lykkes med den ønskede forandringsambition bag Aarhuskompasset, så kommer vi til at mangle værktøjer til at ændre på systemerne.

Systemdesign - en måde at åbne løsningsrummet op

Systemdesign tilbyder en systematik som tilgang, dels til at stille spørgsmål på nye måder og åbne løsningsrummet op, både i forhold til at fortolke og genfortolke formål, men også i forhold til at aktivere nye ressourcer udenfor systemet der kan samskabe (co-creation), men også til at indgå som en del af selve løsningen (co-production).

Fire nøgler til forandring

Rockwoolfonden har som en del af deres initiativ med systeminnovation udgivet et Green Paper med et bud på en række step vi kan tage i arbejdet med systeminnovation. De mest transformative innovationer ændrer de gældende spilleregler. De fungerer ved at omprioritere eller rekonfigurere elementer i de systemer, de interagerer med, så en anden slags resultat bliver mulig: et andet formål kan opfyldes gennem nye ressourcer, relationer og strømme af myndighed. Et af de powerfulde greb er fire nøgler til systeminnovation:

• Formål:
  Genfortolk den udfordring, som skal adresseres og dermed systemets mission og metode.
• Beslutningskraft:
  Skab nye rammer, der ændrer hvor beslutningskraften ligger – også over regler og strømme af information eller ressourcer.
• Ressourcer:
  Aktivér nye ressourcer i og udenfor systemet, så de bruges til at imødegå udfordringen. Det kan være økonomiske ressourcer, men også mennesker, viden eller teknologi.
• Relationer:
  Styrk nye, givende relationer mellem eksisterende og nye aktører i det større økosystem.

Disse fire nøgler er et af flere framework der kan låse op for et system, og de kan være langt mere kraftfulde og forandringsskabende end fx ny teknologi, bygninger, serviceydelser og software.