I prøvehandlinger og prototyper bruger vi fejl til at forbedre

Hvad mener vi egentligt, når vi taler om prototyper og prøvehandlinger? Det blev innovationsnetværket klogere på til netværksmødet den 4. februar. For hvad kan prøvehandlinger og prototyper gøre for udviklingen af fremtidens innovationsprojekter?  

 ´Prototyper´ og ´Prøvehandlinger´ bliver ofte brugt i forbindelse med innovations og udviklingsprocesser i Aarhus Kommune. Men det kan være kringlet at forstå, hvad en prototype og en prøvehandling egentlig vil sige. Derfor var der til innovationsnetværkets workshop to oplæg om henholdsvis prototyper og prøvehandlinger. Her bringer vi en kort forklaring af de to begreber.

Prototyper og prøvehandlinger overlapper i høj grad hinanden: Begge er foreløbige processer eller handlinger, som prøves af i praksis så tidligt i processen som muligt af de brugere som i sidste ende skal have glæde af indsatsen. Protyper og prøvehandlinger tilføjer et innovationsprojekt en værdi i og med, at de giver hurtig og konkret viden og udvikles ´praksisnært´ i stedet for på et skrivebord langt væk fra brugerne.

Mange typer af prototyper

Prototypen kan bedst beskrives som en foreløbig udgave af en proces, et produkt eller koncept. Ofte er prototypen en fysisk repræsentation af disse. Det kan være foreløbige udgaver af et produkt eller såkaldte service blueprints, der visualiserer, hvordan en specifik service eller proces forløber (læs mere om service blueprints på servicedesigntool.org).

Udformningen af prototyper kan, som nævnt ovenfor, med fordel ske i samarbejde med brugerne. Her får producenten af prototypen inputs til, hvordan det optimale produkt eller proces skal være. Den stærke brugerinddragelse giver konkrete erfaringer under hele udviklingsfasen. Som en del af prototyping skal brugerne nemlig også selv afprøve prototypen. På den måde bliver det hele tiden gjort nye erfaringer og tilpasninger af fejl, før prototypen endeligt kan sættes i ´produktion´.

Prøvehandlinger – små justeringer og store muligheder

Prøvehandlingen er en afprøvning af små ændringer i praksis, som de involverede forholdsvis hurtigt sætter i gang, evaluerer på og revurderer. Små ændringer og justeringer, som måske – måske ikke – kan skabe en optimering af arbejdsgangen. Princippet i en prøvehandling er, at man ikke bliver klogere, før man prøver. Behovet for at gøre noget anderledes bliver ofte spottet af praktikerne selv og opstår ´nedefra´ og ikke på et højt organisatorisk niveau.

Prøvehandlingen kan godt involvere en fysisk prototype, men en af styrkerne ved begrebet ´prøvehandling´ er netop, at man har fokus på ’handlinger’ i stedet for ’produkter’. Det er værdifuldt, når man afprøver nye arbejdsgange, processer og services, som ikke altid kan fanges og afprøves igennem fysiske prototyper. En prøvehandling er derfor karakteriseret ved, at den er ’let’ og innovativ, frem for at være tung og uden energi. Fordelen ved at være bevidst om, at man foretager en prøvehandling er, at det skaber en bevidsthed og kan skabe rum for vidensdeling og engagement omkring det nære og vigtige arbejde i praksis.  

Du kan læse mere om Prøvehandlinger i Kirsten Engholms bog: ”Prøvehandlinger – En let innovationsmetode”