Kom i gang med adfærdsdesign

Er du blevet nysgerrig på, hvordan du selv kan bruge adfærdsdesign som et greb til innovation? Så læs med her, hvor vi introducerer til 3 enkle værktøj, som kan hjælpe dig godt på vej; en procesmodel, ABCD-framework og EAST-framework.

Værktøj 1: Procesmodel

Som et overordnet værktøj kan du bruge en procesmodel til at styre innovationsprocessen. De typiske procesmodeller inden for adfærdsdesign minder meget om CFIAs procesmodel.

CFIA procesmodel

Læs mere om procesmodellen her

Der er dog enkelte tilføjelser i både udforskningsfasen samt idé- og konceptudviklingsfaserne. I udforskningen er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke barrierer der er for den ønskede adfærd. Du kan benytte ABCD frameworket (værktøj 2), til at identificere sådanne barrierer. Det er desuden essentielt at opsøge evidensbaseret viden om, hvad der påvirker de psykologiske og sociale faktorer i den kontekst, som din problematik vedrører.

Når du skal gå fra en pulje af idéer til idéforædling og test, så er det vigtigt at vælge ud fra:
1) Forventet effekt (selvfølgelig!)
2) Det der adresserer den største barriere for den ønskede adfærd
3) Hvad der er billigst at teste.

Til at supplere idé- og konceptudviklingsfasen kan du benytte EAST-frameworket (værktøj 3), der beskrives særskilt nedenfor.

Værktøj 2: The ABCD-framework

ABCD-frameworket kan du bruge til at identificere, om der er en grundlæggende menneskelig bias, som er med til at forhindre den ønskede adfærd.

Du kan læse uddybninger og eksempler på de enkelte elementer her fx her i OECD's Tools and ethics for applied behaviouralinsights 

ABCD framework
EAST framework

Værktøj 3: EAST-framework

EAST frameworket er et simpelt værktøj, som er let at huske, men måske sværere at omsætte til handling. Frameworket lægger op til, at din løsning skal designes, så den er nem, tidsoptimerende, social og attraktiv (Easy,Timely, Social, Attractive). Men hvordan gør man så det?

Du kan selv være kreativ og opfinde den dybe tallerken fra gang til gang, men du kan også gøre brug af følgende typiske metoder.

Du kan gøre det let ved at lave:
- Standardindstillinger der understøtter den ønskede adfærd.
- En rangorden, hvor de øverste understøtter den ønskede adfærd bedst.
- Check-lister.
- Få valgmuligheder der visuelt er lette at overskue.
- Gøre information og kommunikation sprogligt enkelt.
- Mindre friktion og transaktionstid.

Du kan gøre det attraktivt ved at:
- Anvende decoys (uattraktive valg) som gør de rette valg relativt mere attraktive
- Give belønninger og incitamenter
- Apellere til ego og følelser
- Tydeliggøre gevinster ved korrekt adfærd

Du kan gøre det tidsoptimerende ved at:
- Sende notifikationer og påmindelser på belejlige tidspunkter (for brugeren).
- Lave en plan for, hvornår nogen skal gøre noget.
- Visualisere konsekvenser eller gevinster ved rettidig handling.
- Udnytte specielle tidspunkter, f.eks. forfremmelser, dødsfald, helligdage mm.

Du kan gøre det socialt ved at:
- Spille på sociale normer
- Finde og bruge gode rollemodeller
- Anvende personlige beskeder
- Lave gensidige aftaler mellem personer
- Lave konkurrencer
- Give gaver og overraskelser som tilskyndelse for korrekt adfærd

Læs mere om EAST framework og værktøjer til adfærdsdesign i guide fra Behavioural Insights Institute og Nesta

 

 

Adfærdsdesign og etik

Hvis du vil arbejde med adfærdsdesign og nogle af grebene ovenfor, så bør du altid overveje, hvorvidt dit design er etisk forsvarligt. Du kan bl.a. stille spørgsmålene: Kan brugeren gennemskue, hvad designets intention er? Kan brugeren gennemskue konsekvensen af de valg han/hun tager? Du kan også overveje, at uddelegere det etiske ansvar til nogle andre, f.eks. en styregruppe. I England havde Behavioural Insights Team eksempelvis et etisk råd, der vurderede deres designforslag inden de blev testet eller forkastet.