Tekton Unsplash

Løser vi de rigtige problemer?

Som kommune og bysamfund har vi flere og mere komplekse problemer end nogensinde før, og mindre tid, vi kan tillade os at spilde på de forkerte løsninger. Når vi arbejder med offentlig innovation, bruger vi ofte betegnelsen problemdreven innovation. Det siger sig selv, at når vi skal skabe forandringer og finde på nye løsninger, så skal der være en væsentlig udfordring der er værd at løse, enten for borgere eller kommunen. Men problemet er sjældent entydigt. Og især gamle problemer har det med at stivne i en fastlåst forforståelse, som gør det vanskeligt at få øje på nye løsningsrum.

Reframing af problemet

Når vi skal løse problemer, har vi som innovatører lært at vi skal starte med at forstå problemet. Hvorfor er det et problem og for hvem? Og vi går i dybden med at forstå den bagvedliggende årsag til problemet. Værktøjerne hertil kan være mange; fra deskresearch til antropologiske feltstudier og dybdeinterviews med problemejere og problemoplevere. I denne fase af innovationsprocessen, kan det være nærliggende at tro, at vi skal have analyseret et problem helt til bunds, før vi har tilstrækkelig forståelse for problemet og kan komme videre med idé- og løsningsudvikling og skride til handling. Der er dog en risiko for, at vi kan blive hængende for længe i analyse- og tænkefasen; på engelsk taler man om ’paralysis by analysis’.

Rapid reframing som powerfuldt redskab

Innovationsekspert og forsker Thomas Wedell Wedelsborg skriver om dette i en nylig udgivet bog ”What’s Your Problem”. Thomas Wedell Wedelsborg (og i øvrigt mange andre innovationseksperter) skriver om rapid reframing som et powerfuldt værktøj og allokerer for, at god problemløsning kombinerer analyse og handling. Der findes nemlig sjældent kun én hovedårsag til problemet, da problemer typisk har mange forskellige årsager og kan tackles på mange måder. Det eneste du ikke må gøre, er at tygge drøv på problemet for længe.

Fra antagelser til afprøvning

De fleste ved, at man bør teste sin løsning, før man satser stort på den. Det er til gengæld mindre anerkendt, at man bør sørge for at teste sit problem, inden man tester sin løsning. Dette kan tage flere former. Nogen gange handler det om at beskrive problemet for de involverede parter og få dem til at kvalificerer dine antagelser. Nogen gange kan du selv være for tæt på problem og løsningsidé, og det vil derfor være godt at alliere dig med udenforstående der bekræfter, at du har fat i det rette problem, før du bygger løsningen. Andre gange kan det være at lave et eksperiment fx i form af ”pretotyping” hvor du nemt og risikofrit kan teste en simulering af løsningen. 

Som Einstein sagde: Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem

Læs mere om Reframing som metode og download bl.a. reframing lærred på Thomas Wedel Wedelsborgs howtoreframe.com

Læs mere om eksperimenter som tilgang Fejl billigt og lære hurtigt. Kør et disciplineret innovationsprint