Morgenmad med Mening: Hvordan bygger vi næste generation af offentlig innovation?

Hvad har betydning for, at vi som organisation lykkes med at skabe en ønsket forandring?
Vi har inviteret en af verdens førende eksperter på feltet, Jesper Christiansen fra NESTA, til at fortælle om, hvordan vi som kommune bygger næste generation af offentlig innovation.

I CFIA har vi fokus på innovationskapacitet som en central driver for at lykkes med at realisere den ønskede effekt i vores indsatser. I 2018 sætter vi et styrket fokus på dette. Vi ønsker at stille skarpt på, hvordan vi kan skabe en større forståelse af og systematik omkring arbejdet med innovationskapacitet på tværs af Aarhus. Derfor har CFIA indgået et samarbejde med engelske innovationstænketank NESTA, og vi starter samarbejdet med at invitere jer til at deltage i en session, hvor vi skal blive klogere på innovationskapacitet.

NESTA er en global innovationstænketank, som blandt andet har initieret programmet ”States of Change - Building the next generation of public innovation”. Se mere om programmet her: http://www.states-of-change.org/

Tid og sted:

Mandag d.9. april

8.30-9.00: Check-in, croissanter og kaffe/the

9.00-11.00: Oplæg og diskussion

Store sal, niveau 1.1.
Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

Tilmelding:

Der er et begrænset antal pladser til arrangementet og tilmelding sker efter først-til-mølle princippet. 

  • Hvis du ikke kan få en plads, kontakt da CFIA for at komme på venteliste.
  • Hvis du bliver forhindret i at deltage, kontakt da CFIA hurtigst muligt, så en kollega kan få glæde af din plads!

Tilmelding senest 5. april kl. 12.00.
Tilmeld dig arrangementet her: https://billetto.dk/e/hvordan-bygger-vi-naeste-generation-af-offentlig-innovation-billetter-270692

Program

  • Velkomst og introduktion v. CFIA

  • Innovationskapacitet – hvad er det? Hvordan kan vi arbejde med det? v. Jesper Christiansen, Head of Strategy & Development, Innovation Skills i NESTA

Jesper vil give et inspirerende oplæg om innovationskapacitet og trække på hans erfaringer om, hvad der påvirker organisationer til at lykkes. Jesper er Head of Strategy & Development, Innovation Skills i Nesta og er en del af fakultatet i programmet States of Change. I Nesta er hans primære rolle at generere viden om, hvad der får offentlige organisationer til at lykkes. Jesper er både en strateg, men også praktiker ind i offentlige innovationsprojekter. Før NESTA arbejdede Jesper i den tværgående innovationsenhed MindLab i syv år. Her opbyggede han forskningsprogram som samlede, analyserede og kommunikerede centrale læringer på tværs af MindLabs projekter. Han var også ansvarlig for MindLabs internationale arbejde. I sin tid i MindLab gennemførte han sin ph.d. om betydningen af arbejde med menneskecentrede metoder i den offentlige sektor.

NB // Arrangementet er forbeholdt Aarhus Kommunes ledere og medarbejdere.