”Nu kan vi se sammenhængen i indsatserne” – Kortlægning af flygtningeindsatsen i Aarhus Kommune

Hvordan skaber Aarhus Kommune de bedste løsninger på flygtningeområdet? CFIA og Innovation i Aarhus har i sparring med 120 enkeltpersoner lavet deres hidtil mest omfattende brugerrejse. Brugerrejsen og indsigterne er for nylig blevet fremlagt for Magistraten.  

Siden februar dette år har 120 enkeltpersoner på tværs af alder, erhverv og etnicitet taget del i et større serviceeftersyn af Aarhus Kommunes flygtningeindsats. CFIA har, i et tæt samarbejde med projektleder for Fremme Ligeværd i BA, Rose Zainali-Gill, været den samlende kraft for en stor gruppe af repræsentanter fra det private erhvervsliv, medarbejdere fra alle magistratsafdelinger i Aarhus Kommune, frivillige og flygtninge.

Ønsket var at få et fælles overblik over flygtningeindsatsen i Aarhus Kommune, uafhængigt af hvilke magistratsafdelinger, der yder den enkelte indsats. 

- Rose Zainali-Gill.  

Målet for flygtninge er, at de får: 1) Et sundt og aktivt liv, 2) Velfungerende børn og unge i skole og daginstitution og 3) Uddannelse og beskæftigelse til voksne. Det vil sige de samme mål som gælder for alle borgere i Aarhus kommune.

På brugerrejse gennem Aarhus Kommune
Det fælles overblik og det enorme arbejde er blandt andet blevet analyseret og i sidste ende præsenteret som en række indsigter og løsningsforslag, der den 29. august blev fremlagt for Magistraten som del af en større flygtningehandleplan. Som en del af præsentationen havde CFIA og projektgruppen visualiseret problemfelterne i en meterlang brugerrejse.

I brugerrejsen vises tre grupper af flygtninge, og deres vej ind i det danske samfund, fra de ankommer til Aarhus Kommune. Det drejer sig om 1) sammenførte familier 2) enlige flygtninge og 3) uledsagede børn.

Ændringer ét sted ændrer andre steder
Rose Zainali-Gill fortæller, at fordelen ved at præsentere en brugerrejse over flygtningeområdet er, at et komplekst område bliver gjort visuelt og overskueligt for modtagerne. De plejer normalt at modtage indsigterne i rapporter. Derudover viser det, hvor de forskellige spor flettes sammen eller karambolerer.

”Eksempelvis kan du ikke bare fortage ændringer inden for dagtilbuddene uden at tage højde for andre områder såsom forældrenes praktikforløb og familiens boligplacering. Det ses tydeligt i brugerrejsen”. 

Mange problemfelter, mange muligheder
De mange indsigter, der er opnået og fremlagt for Magistraten, står da også på skuldrene af 120 enkeltpersoners viden. De involverede bidragere i projektforløbet har været en bred skare af frivillige, fagfolk, repræsentanter fra erhvervslivet og flygtninge.

De har i flere omgange siddet ved samme bord til samtalecafeer og workshops og diskuteret, hvilke udfordringer de ser fra deres unikke position.

"Det er ret specielt at fagfolk, frivillige, erhvervsrepræsentanter og flygtninge arbejder sammen, som de har gjort her. Her har de kunne spille ind med deres perspektiv og efterfølgende være med til at udvikle løsningsforslag”. Siger Rose Zainali-Gill om de positive gevinster ved at lave det brugerorienterede serviceeftersyn.   

Du kan læse videre om arbejdet med Aarhus Kommunes flygtningeindsats i vores casebeskrivelse.