POC, prototyper og MVP... Du er ikke alene om begrebsforvirringen

River du dig også nogle gange i håret af bare begrebsforvirring, når innovatørerne slynger om sig med fagtermer? Artiklen her giver dig et overblik over de forskellige metoder og giver et bud på, hvordan og hvornår metoderne benyttes.

De fire tilgange har alle til hensigt at gøre ideer håndgribelige, opnå tidlig feedback herpå og justere igennem en iterativ proces. Men feedback kan opnås på forskellige stadier i designprocessen og med forskellige fremgangsmåder og formål – og dette er de afgørende forskelle på metoderne.
Nesta har i nedenstående model forsøgt at illustrere forskellene på de fire metoder, hvor x-aksen indikerer, hvor færdigudviklet en løsning er (ide vs. implementeret løsning) og y-aksen indikerer omfanget af løsningen, der refererer til, om det er dele af eller hele løsningen (delvis vs. samlet), der testes.
 
Den overstående model fra Nesta viser tydeligt den progression, der kan være i arbejdet med løsninger. Men lad os dykke yderligere ned i, hvad de enkelte metoder indebærer.

POC (PROF OF CONCEPT)

I innovationsprojekter er det afgørende, at brugerinddragelse sker kontinuerligt for at sikre, at projektet udvikler sig i den rette retning og leverer på de behov, som brugerne måtte have. Her kan en test af konceptet være med til at validere og justere ideerne på et tidligt tidspunkt, før de bliver konkrete (fysiske). Igennem test er formålet således at afdække brugernes umiddelbare interesse for konceptet og afgøre, om det er meningsfuldt at arbejde videre med.

PROTOTYPE

Med prototyper kommer ideerne til live (fysisk), hvilket gør det meget nemmere for både fagfolk og brugere at forholde sig til fremfor abstrakte koncepter. En prototype skal ses som et udkast til en løsning og er derfor ikke færdigudviklet. Prototyper er kendetegnet ved at have en form, der kan tilpasses og justeres i forhold til de indsigter, der opnås når prototypen testes. At teste prototyper bør altid ske iterativt for at sikre hurtig læring og justering.

PRØVEHANDLINGER

Brugen af prøvehandlinger benyttes ofte indenfor offentlig innovation. Ved prøvehandlinger afprøves f.eks. en ny politik, arbejdsgange eller service overfor en mindre gruppe borgere eller medarbejdere i virkeligheden fremfor i lukkede testfaciliteter. Dermed kan man se og måle en effekt i den rette kontekst uden, at brugerne oplyses om, at de deltager i et testforløb. Fordelen ved, at brugerne ikke oplyses om prøvehandlingerne er, at det skaber de bedste forudsætninger for at opnå valid feedback herpå. Idet prøvehandlingerne møder brugerne i deres egen hverdag, benyttes prøvehandlinger kun, når man har en klar opfattelse af, at man er nået frem til en effektiv løsning.

MVP (Minimum Viable Product)

Den sidste tilgang, Minimum Viable Product, knyttes ofte til startups og refererer til et produkt, der kan leve i en light udgave. Her udvikles produktet og sendes på markedet, så det kan testes af brugere. Der kan arbejdes med MVP på forskellige måder, men alle måder har til formål at generere instinktiv feedback på løsningen inden, der bruges for mange ressourcer på udvikling. Et eksempel på denne tilgang er, at man præsenterer et nyt produkt på et website, og når køberne lægger produktet i indkøbskurven, så takkes de for deres interesse, men oplyses om, at produktet endnu ikke er produceret – herefter kan man indgå i dialog med de interesserede købere for at opnå yderligere feedback.

FÅ HJÆLP FRA CFIA

Hos CFIA arbejder vi altid på at vække ideer til live og skabe konkrete løsninger. Derfor vil man i samarbejdet med CFIA kunne støde på projekter med henholdsvis POC, Prototype og prøvehandlinger.

Hvis du er mere nysgerrig på metoderne, så tøv endelig ikke med at tage kontakt. 
Læs mere om CFIA's metoder her: https://cfiaarhus.dk/metoder