Tech Torsdag: Når robotterne kommer os til hjælp

Kom med til et gratis gå-hjem-møde, der har fokus på hvordan ny teknologi kan spille ind i forhold til dine opgaver i Aarhus Kommune.

Center for Innovation i Aarhus (CFIA) og Velfærds Teknologisk Udviklingssekretariat (VTU) inviterer medarbejdere i Aarhus Kommune til Tech torsdag.
Denne Tech torsdag præsenterer en række aktuelle cases, fra Aarhus, hvor man har brugt robotter som en medspiller til at løfte opgaven. Formålet er at give nogle billeder på, hvad området tilbyder.
Vi inviterer ind til en drøftelse af, hvordan robot-teknologien kan bruges i dit daglige arbejde, og har fokus på erfaringsdeling fra dem, der allerede er i gang.

TID OG STED

Torsdag d. 8. november 2018 kl. 15.30 – 17.00
Center for Innovation, DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C
(Du finder os ved at tage elevatoren op til niveau 2.2 og herefter gå til højre)

PROGRAM

  • Dørene åbner kl. 15.15
  • Arrangementet starter kl. 15.30
  • Introduktion til robot-teknologien
  • Pitch af cases:
    • Fysioterapi og genoptræning med RoboFit, v. Frederik Nicolai Foldager: Fysioterapeut
    • Hjernetræning med robotten Silbot, v. Mette Palsgaard Rasmussen: Socialrådgiver
    • Den manuelle proces som fortjente at blive automatiseret, v. Rasmus Frey: Projektleder
    • Syge- og sygehusundervisning med robotten Orihime, v. Søren Kronborg Pedersen: Konsulent
    • Robotten som læsemakker, v. Marianne Krogbæk: Projektleder
  • Teknologi-galleri; du får mulighed for at dykke mere ned i to cases

TILMELDING

Du kan tilmelde dig her: https://billetto.dk/e/tech-torsdag-nar-robotterne-kommer-os-til-hjaelp-billetter-315724
Tilmeldingsfrist mandag d. 5. november 2018.

Der er et begrænset antal pladser til arrangementet og tilmelding sker efter først-til-mølle princippet. Hvis du ikke kan få en plads, kontakt da CFIA på cfi@aarhus.dk for at komme på venteliste. Hvis du bliver forhindret i at deltage, kontakt da CFIA hurtigst muligt, så en kollega kan få glæde af din plads.

Vi glæder os til at se jer!

NB // Arrangementet er forbeholdt Aarhus Kommunes medarbejdere.