Tre anbefalinger til nyt skole- og fritidscenter i Gellerup
CFIA er innovationspartner i arbejdet med at lave ny skole i Gellerup. Som en del af opgaven har vi bidraget med en kvalitativ analyse af kommende forældres overvejelser om skolevalg og bosætning. Det arbejde hjælper Børn- og Ungeudvalget og Rådmand Thomas Medom med at træffe en beslutning om, at det nye skole og fritidscenter i Gellerup skal etableres med en tydelig og bredt funderet pædagogisk profil. CFIA har undersøgt, hvordan det nye skole- og fritidscenter i Gellerup kan blive et oplagt valg. Vil en profilering af skolen og fritidscentret gøre en forskel for kommende forældre? Læs de tre anbefalinger, som er lavet på baggrund af interviews med unge par og familier.
Hvad bygger anbefalingerne på?
CFIA har interviewet 25 mennesker, primært med unge par og familier. Det har været unge par i etableringstanker med og uden børn, familier i nærliggende skoledistrikter, familier bosat i Gellerup og Toveshøj og forskellige ildsjæle, som vi kalder stemmer i området. Igennem dem har vi fået indsigt i, hvad forældre - og potentielt kommende forældre - gør sig af tanker om skolevalg og bosætning. Vi har i interviewene testet tidlige ideer på profilretninger, for at finde ud af, hvilken betydning en profil har i forhold til at tiltrække elever til den nye skole.
Anbefaling 1:
Det nye skole og fritidscenter har en stor formidlingsopgave foran sig – tag styring nu.
På tværs af interviewene er det et klart mønster, at skolevalget i høj grad baseres på andres gode eller dårlige erfaringer:
Vi kender nogen, der har deres søn på Sødalsskolen, og min moster og onkel har deres børn på Engdalsskolen. Den ene fortalte om LEGO-creator på Sødalsskolen. Det lyder da sejt at være et laboratorie, men det lyder også som om, at der er lidt flere med anden etnisk baggrund end på Engdalsskolen. Det lød som om, at deres dreng i 3. klasse har mange kammerater, der hænger ud ved Cityvest, og så vil han være derovre. Så er vi sådan nogle, der hører det én gang, og så har man jo det med i baghovedet
(Ungt forældrepar under uddannelse med et barn. Bor til leje i Gellerup.)
Indflydelsen sker altså f.eks. via af samtalerne på villavejen, i boligblokken, i vuggestuen, i børnehaven, på de lokale Facebookgrupper. Alt det er med til at danne grundlaget, når valget om skole skal træffes. Nogle orienterer sig på den lokale skoles hjemmeside, men for langt de fleste er det andres anbefalinger, der vægter højest. For mange starter overvejelserne under et boligkøb, og det kan være et aktuelt emne både i vuggestuen og børnehaven, særligt hvis den lokale folkeskole ikke er det oplagte valg.
Brugerrejsen skal designes
Kort sagt påvirkes beslutningen om skolevalg ofte af andre kanaler end skolens kontaktpunkt med kommende forældre ved et informationsmøde på skolen. Som Søren Bechmann, der arbejder med brugerrejser siger:
…uanset om en virksomhed er bevidst om det eller ej, sendes virksomhedens kunder på en rejse hver eneste dag. Er rejsen ikke designet, designer den nok sig selv – med en betydelig risiko for, at turen hverken bliver appetitlig for kunden, til at kontrollere for virksomheden eller i overensstemmelse med dét virksomheden vil stå for.
(Søren Bechmann)
Så uanset om skolerne er bevidste om det eller ej, sendes skolens potentielle forældre/ kunder på en rejse hver eneste dag, hvor uofficielle kanaler har stor indflydelse. Servicerejsen for skolevalget designer meget ofte sig selv.
Det er vigtigt ikke at undervurdere betydningen af, at det nye skole- og fritidscenter i Gellerup er med i dialogen om de nære ting, der optager forældrene. Skolen- og fritidscentret skal være proaktivt og bruge forskellige kanaler for at starte en fortælling og styre den i en positiv retning.
Anbefaling 2: En klar pædagogisk profil gør det tydeligt for forældrene, hvad skolen står for - og gør det derved nemmere at vælge skolen til.
For mig ville en profil gøre mig sikker i, at jeg ved, at der er blevet taget grundigt stilling til, hvordan man gør tingene på en skole, og det synes jeg er super positivt umiddelbart med de her eksempler, der er givet. At der er en bevidsthed fra lærergruppen, at: ”vi vil gerne være gode til at give noget læring i en bestemt retning”. Så ville jeg glæde mig over, at mine børn fik noget ekstra med på den konto. Det ville glæde mig. Vi ligger i en trekant af skoler. Engdalsskolen skolen er klemt i forhold til plads, Sødalsskolen tror jeg, at vi vælger fra. Der er faktisk plads til en joker i det spil. Jeg bliver rigtig glad, når jeg ser det her [profilretningerne]. Det gør det jo tydeligere, hvad det er for en skole. Det muliggør et valg, der ikke før var der.
(Familie, andet skoledistrikt)
En måde at tage styring i kommunikationen på, kan være igennem profilering af skolen. En profilering af en ny skole- og fritidscenter giver de kommende forældre et konkret billede af en faglighed på skolen, og det indikerer, at skolen er i stand til at træffe nogle kloge valg. Derudover signalerer det også, at der er en stærk og specialiseret medarbejdergruppe.
Eksemplets magt
De kommende forældre har brug for ”noget” at træffe et kvalificeret valg ud fra, så det ikke er løse rygter, der træffer valget for dem. De har brug for at kunne afkode, hvad skolen står for, og på tværs af interviewene kan vi se, at en synlig faglighed muliggør et velbegrundet valg af skole. Dette valg bør understøttes af konkrete eksempler: Hvordan arbejdes der med fagligheden? Hvad gør lærerne i undervisningen? Hvilken værktøjskasse trækker de på? Hvad er målet? Hvad er resultaterne? Hvad er medarbejdernes baggrunde? Klare og lettilgængelige eksempler på profilen i praksis, vil give kommende forældre og elever et billede af, hvad de kan forvente.
Anbefaling 3: De positive markører i området skal spille det nye skole- og fritidscenter stærkt
Hele områdets styrke er en kæmpe styrke, det skal skolen spille på. Hele det her grønne fælles - det har vi ikke, der hvor vi bor. Man kunne samle hele familiens eftermiddag på et sted: Gymnastik, svømning og indkøb samme sted.
(Familie, andet skoledistrikt)
Positive markører i området kan spille det nye skole- og fritidscenter stærkt. I vores interviews fremhæves følgende som positive markører: Internationalt, mangfoldigt, bynært, god infrastruktur, iværksættermiljøer, engagerede ildsjæle, attraktioner som Bazar Vest, Gellerup Badet, Hasle Bakker, Klatreklubben, Nyt Kultur og Sportscampus, Globus 1, Blixens hus, Café Europa, CityVest, Brabrand Sø og nye kvarterer.
Stort set alle CFIA har interviewet, bliver grebet af visionerne for området, når de bliver præsenteret for visionerne. Der er et uforløst potentiale i at skabe en modfortælling til fortællingen om det udsatte område. En ny fortælling, der fremhæver alle de positive markører i området, skal være med til at spille skolen- og fritidscentret stærkt.
Læs mere her:
Skolen skal stå klar i 2025. På den nye skole kan der maksimalt optages 20% med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov. Læs mere om den politiske aftale her.
Skolebyggeriet er en del af gennemgribende forandringer, der lige nu sker i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven (Helhedsplanen)