Digital tvilling af Aarhus
Byudvikling
Rasmus Ry Nielsen, Digitaliseringschef i Teknik og Miljø
Desk Research, workshop
Afklaring af strategisk retning for en ny 3D bymodel af Aarhus
Nye teknologier inden for 3D modellering af byrum åbner for forskellige muligheder inden for bl.a. byudvikling og borgerinddragelse. Også i Aarhus er man optaget af disse muligheder for at skabe en digital tvilling af byen. CFIA har bidraget med designmetoder i den indledende del af denne proces – metoder der hjælper til at se flere muligheder og til at skabe fælles retning for de forskellige involverede parter.

OPGAVEN
Afsættet for opgaven var, at der hurtigt blev skabt en 3D bymodel på et afgrænset geografisk udviklingsområde. En bymodel som kan bruges som et værktøj til at visualisere forandringer i byrummet, og derigennem styrke den demokratiske samtale om forandringerne, både blandt borgere og politikere.
CFIAs opgave var at bidrage med designmetoder, der dels udvidede mulighedsrummet og dels identificerede løsninger med mest potentiale for den videre proces med at udvikle en ny 3D bymodel. Denne indledende proces skulle inddrage interessenter blandt borgere, politikere, fagspecialiserede kommunale medarbejdere samt softwareudviklere.
METODE OG PROCES
To samskabelsesworkshops var bærende i processen. I den første workshop var der fokus på at åbne mulighedsrummet blandt de forskellige interessenter. Dette inkluderede afdækning af interessenters behov, ønsker og konkrete brugsscenarier. I den anden workshop var der fokus på at vurdere og prioritere forskellige løsningsmuligheder til en første afprøvning på Pier 3 på Aarhus havn. CFIA bidrog her til en struktureret proces, hvor forskellige løsningsmuligheder blev bedømt ud fra centrale vurderingskriterier.
RESULTAT
Rasmus Ry Nielsen, Digitaliseringschef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, beskriver outputtet fra processen således:
Det har været en kompleks og svær - men sjov – indsats at få styr på de mange forskellige interne aktører og udviklingsveje i forhold til 3D Bymodel-arbejdet. CFIAs metodiske tilgang fik skabt en solid ramme for drøftelse af de forskellige perspektiver, som mundede ud i en klar strategisk tilgang og god forankring af resultatet.
Rasmus Ry Nielsen, Digitaliseringschef, Teknik og Miljø
CFIA har altså bidraget ind i den videre strategiske beslutningsproces, som Magistratsafdelingen Teknik og Miljø nu arbejder videre med.
Vil du vide mere? Så ræk ud til Jesper!
Detaljer
Digital tvilling af Aarhus
Byudvikling
Rasmus Ry Nielsen, Digitaliseringschef i Teknik og Miljø
2023
Cases kategorier
-
Brugervenlighed
(4) -
Byudvikling
(2) -
De Vilde Problemer
(6) -
Digitalisering og teknologi
(2) -
Innovationskapacitet
(10) -
Klima og miljø
(5)