Metoder

Vi arbejder med et bredt udvalg af metoder, fra mange forskellige fagdomæner såsom design, antropologi, forretningsudvikling og evaluering. Du kan læse om og lade dig inspirere af nogle af vores favoritter her. 

 

Hent metodesamling som pdf

designprobes

Designprobes giver dybdegående viden om brugeres oplevelser, erfaringer og levede liv. Designprobes er gode, hvis I vil indsamle viden om noget umiddelbart eller underforstået, da brugeren dokumenterer i direkte relation til oplevelsen gennem skrift, fotos eller noget helt tredje.

projektvæg

Projektvæg skaber overblik over det materiale og den viden, I har samlet. Det kan afsløre gemt eller tavs viden. Denne viden kan derefter analyseres og indgå aktivt i det videre arbejde. Ved at dele viden på denne måde, kan man skabe en ny og fælles forståelse i gruppen.

brugerrejser

Brugerrejser anvendes, når I vil blive klogere på, brugeres oplevelse af et system, en service eller et produkt. Metoden giver jer overblik over brugerens rejse igennem et system eller en service. Samtidig gør metoden det muligt at skabe et fælles overblik over indsamlet viden.

Servicekortlægning

Servicekortlægning giver et visuelt og struktureret overblik over hvem, der gør hvad i en service eller et forløb. Det være sig brugere, medarbejdere, ledelse, it-systemer etc. Metoden bruges også til at lære om en service’ udviklingspotentiale samt til at udvikle og implementere nye services.

mulighedsrum

I skal lave mulighedsrum, når I vil bevæge jer fra udfoldelsesfasen over i idéudvikling og har brug for at sætte retning for jeres idéudvikling.
Metoden er særlig anvendelig til at åbne jeres proces op for ny udvikling, eksempelvis før I går videre til idégenering.

problemformulering

Den rigtige problemformulering og dermed identificeringen af det rigtige problem, er forudsætningen for at lave den bedst mulige løsning. Formålet med en problemformulering er at få et fælles udgangspunkt og forståelse af, hvad projektet skal lykkedes med at løse eller forandre. 

bodystorming

I kan bruge bodystorming, når I vil lade jer påvirke af det specifikke miljø og den sammenhæng, som er relevant for jeres problemformulering. Modsat almindelig brainstorm, lader bodystorming jer afprøve idéer, scenarier, roller eller fysiske rammer og udvikle koncepter eller produkter.

voxpop

En voxpop er god, når I gerne vil have mange respondenters svar på få og forholdsvis simple spørgsmål.
Voxpop kan med fordel udføres i den kontekst, I gerne vil vide noget om, fx en voxpop på biblioteket om borgeres brug af bibliotekets services.

prototyper

Prototyper anvendes, når I vil kvalificere idéer og koncepter ved at afprøve en fysisk model eller en service. Prototypen visualiserer fælles idéer og sikrer en fælles forståelse af idé eller koncept. Prototyper afføder nye ideer og skaber forståelse for sammenhæng, anvendelse og form.

idébeskrivelse

En god idébeskrivelse gør det muligt at vurdere forskellige idéer imod hinanden og træffe beslutning om hvilke, der skal afsættes ressourcer til at arbejde videre med. En god idébeskrivelse er derfor visuel, konkret og fængende - også for dem, der ikke har været med til at udvikle dem. 

brainstorming

I kan bruge brainstorming, når I gerne vil nedbryde barrierer i form af vanetænkning eller manglende tiltro til egne forslag, hvilket ofte hæmmer kreativitet og innovation.
En god brainstorm lægger grundlaget for de ideer, I arbejder på i resten af projektet.

workshop

Igennem fælles arbejde i en struktureret og faciliteret proces lykkes deltagerne i en god workshop med at komme fra A til B. Det kan fx være at omdanne abstrakte indsigter til konkrete løsningskoncepter eller at få feedback på en prototype, så den kan justeres inden implementering.

desk research

En arbejdsproces går hurtigere ved at stå på skuldrene af eksisterende viden. Desk reasearch giver et bredt overblik over jeres undersøgelsesfelt. Metoden er nyttig i den indledende fase, når I vil vide, hvad der allerede findes af viden, erfaringer og resultater.

interview

I kan bruge interviews, når I gerne vil have dybdegående viden om brugerne.
Brugere er eksperter i deres egne liv og har derfor viden, som I, projektgruppen, ikke har og ikke altid ved er relevant at have. 

deltagerobservation

I kan bruge deltagerobservation til at belyse brugeres adfærd og forstå usagte sociale og kulturelle værdier og normer. Det er denne adfærd og disse normer, der påvirker, om det vil give mening for brugere at implementere en ny service, arbejdsgang eller hjælpemiddel i deres dagligdag. 

mønstergenkendelse

Metoden er værdifuld, fordi den giver indsigt og viden og tager afsæt i data og fastholder brugernes oplevelser. Data skal kodes og systematiseres, hvorefter mønstre og sammenhænge kommer til syne. Disse mønstre fører til nye indsigter om genstandsfeltet.

karakterprofiler

I kan bruge karakterprofiler, når I vil sikre, at brugerne er ”til stede” i udviklingen af løsninger. Karakterprofiler formidler let tilgængelig viden om udvalgte målgrupper og en god karakterprofil er visuel, fængende og giver indblik i brugergruppers liv og behov. 

idéprioritering

I står med en masse ideer og har brug for at prioritere hvilke ideer, I skal arbejde videre med. Idéprioritering er en visuel fremstilling af løsningers potentialer. Det giver et fælles sprog og beslutningsgrundlag, når I eller en ledergruppe skal vælge, hvilke idéer eller løsninger, der skal bruges ressourcer på. 

indsigter

Indsigter giver projektet retning ved at fastholde og formidle nøje udvalgt viden, der er fremkommet i analysen af jeres data. En god indsigt åbner op for nye eller hidtil uerkendte perspektiver. Det kan være fx borgernes oplevelser med en service eller medarbejderes selvforståelse.

prøvehandlinger

Prøvehandlinger bruges, når I vil have hurtig og praksisnær erfaring med en ny arbejdsgang eller tilgang. Metoden bruges til test af mindre forandringstiltag. Prøvehandlinger er systematiske og eksperimenterende og kan afklare, om en mulig løsning kan skabe værdi.

aktørkortlægning

En visuel aktørkortlægning giver jer et indblik i hvem, der er relevant at inddrage i forskellige dele af jeres projekt, i selve projektgruppen eller i en følgegruppe.
Aktørkortlægning er god at anvende, for at skabe overblik over det felt, I skal til at undersøge.
 

download

En download sikrer, at alle i arbejdsgruppen kender til de vigtigste pointer fra den indsamlede data, selvom de ikke har deltaget i indsamlingen selv. Samtidig er en download session en indledende øvelse til senere mønstergenkendelse på tværs af den indsamlede viden. 
 

why-how-what

I kan bruge WHY-HOW-WHAT-metoden, når I starter jeres projekt op og undervejs til at sikre, at I udvikler løsninger, der understøtter jeres ”WHY”. Metoden er dermed et redskab til at finde frem til kernen i den opgave, I står overfor at skulle løse og blive mindet om den igennem projektet.

forretningsmodelleringskanvas

I kan bruge forretningsmodelleringskanvas (Business Model Canvas, forkortet ”BMC”) til at udvikle en forretningsmodel for jeres service, koncept eller løsning. Forretningsmodeller bruges ofte i det private erhvervsliv, men kan have stor relevans også i en offentlig sammenhæng.

pitch

I kan bruge et pitch til klar og effektiv formidling af en idé eller et koncept. Det kan for eksempel være, hvis I skal overbevise nogen om at engagere sig i jeres arbejde med viden, finansiering eller andre former for ressourcer, eller hvis I vil teste jeres koncept på målgruppen.