Haldor Huset - Involvering af medarbejdere og unge i et læringsprojekt om unge i hjemløshed

Hjemløsereformen i 2024 medfører en omlægning af hele hjemløseområdet, hvor kommunerne især skal arbejde langt hurtigere og mere målrettet for at tilbyde en bolig til borgere i hjemløshed. International forskning viser flere fordele ved den tilgang, fx at hjemløse ikke så let knytter sig til forsorgshjem, hvilket gør det nemmere for dem at flytte og trives i egen bolig. 

Men for nogle hjemløse medfører den accelererede hastighed også en risiko for at opleve øget utryghed og ensomhed ved at flytte hurtigt fra forsorgstilbud til egen bolig. En utryghed og ensomhed, der kan foranledige, at nogle unge falder tilbage i hjemløshed. For medarbejdere på forsorgstilbud medfører de kortere ophold på forsorgstilbud også, at deres sociale og praktiske støtte i stigende grad skal foregå et andet sted end på forsorgstilbuddene.

Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune og Kirkens Korshær har med støtte fra Bikubenfonden derfor igangsat et 4-årigt læringsprojekt. Læringsprojektet skal undersøge om en fællesskabs- og tryghedsbase i form af Haldor Huset for unge hjemløse (18-30 år) placeret centralt i Aarhus kan være en del af svaret på denne udfordring. Ambitionen er at kommunale medarbejdere og civilsamfund samarbejder om at skabe et ungehus, hvor unge hjemløse, nuværende og tidligere, kan komme efter behov. Her kan de opleve den tryghed og det fællesskab, som de evt. kan mangle i egen bolig. Men hvordan skaber man et attraktivt ungehus til unge hjemløse, som både har meget forskellige behov, og som kan leve kaotiske liv? Og hvordan får man kommunalt ansatte medarbejdere og medarbejdere og frivillige i civilsamfundet til at arbejde godt sammen?

CFIA er inviteret ind i projektet dels som innovationspartner og dels som evaluator af projektet. Som innovationspartner var opgaven i 2024 at bidrage til at scope projektet og at inddrage projektets aktører. Aktørerne inkluderer medarbejdere på 3 forsorgshjem og i Haldor Huset, såvel som unge der aktuelt bor på forsorgshjem i Aarhus og unge som tidligere har kommet i Haldor Huset. Som evaluator var opgaven i 2024 at udarbejde et læringsdesign for projektet. 

Givet projektets langsigtede læringskarakter har det været et prioriteret mål at have højt engagement blandt projektets praksisaktører og en lyst til at bidrage som medskabere af projektet, herunder dets mål, tilgang, processer, m.m. Derfor har den indledende ramme for projektet været relativt åben, og vi har arbejdet meget med at aktivere medarbejdere gennem gruppeøvelser inspireret af designtænkning tilgangen. De store metodegreb i processen har indtil udgangen af 2024 inkluderet 

1. inddragelse af medarbejdere på møder og workshops, 
2. inddragelse af unge via korte interviews og 
3. udvikling af konkrete prøvehandlinger på en workshop.

Vi indledte med at besøge alle de 3 involverede forsorgstilbud og Haldor Huset. Her præsenterede vi projektet åbent og spurgte medarbejderne, hvad de oplevede som væsentlige muligheder og bekymringer i projektet. Indholdet af disse indledende drøftelser blev derefter født ind i den videre proces med 3 workshops i en tværgående aktørgruppe med repræsentanter fra hvert tilbud. 

På workshop 1 arbejdede deltagerne med at diskutere deres visioner og bekymringer for projektet. Hvad kunne være et drømmescenarie for aktørerne i projektet? Og hvad kunne stå i vejen for at realisere det? Efter workshoppen fik deltagerne til opgave at inddrage unge i ambitionerne med Haldor Huset. Hvad kunne de unge ønske sig af sådan et hus?

På workshop 2 arbejdede deltagerne med at dele disse input fra de unge og på at få dem kondenseret til nogle gennemgående ønsker.

På workshop 3 arbejdede deltagerne med at finde på idéer til konkrete prøvehandlinger inden for en fælles brugerrejse-ramme.