Samarbejdskompasset
Samarbejdsredskaber
Borgmesterens Afdeling
Udvikling / Design / Afprøvninger og test
Samarbejdskompasset - et værktøj under Aarhuskompasset
Med Aarhuskompasset som ny forståelsesramme blev det første konkrete værktøj, Målkompasset, udviklet. Som opfølgning har CFIA hjulpet med at udvikle Samarbejdskompasset – principper for hvordan samarbejde med borgere, foreninger, virksomheder mfl. ser ud, når det fungerer godt.
OPGAVEN
Opgaven er løst i samarbejde med Specialkonsulent Trine Kiil Naldal og Chefkonsulent Ina Bøgelund Eskildsen fra Borgmesterens Afdeling på baggrund af Direktørgruppens beslutning om styrke kommunens tilgang til det gode samarbejde.
Udviklingsarbejdet har haft til formål at imødekomme det store fokus, der lige nu er på bedre borgersamarbejde, både politisk, i organisationen og blandt borgere og aktører i det omgivende samfund.
Samarbejdskompasset skal:
- Gøre det let for ledere og medarbejdere at komme i gang. Hvordan gør man, når vi skal starte et hvert samarbejde med at sætte os i den andens sted samt lytte og løse på måder, der skaber større værdi?
- Understøtte mod, engagement og handlekraft til at bruge Aarhuskompasset i måden, vi arbejder på.
- Kunne bruges på alle niveauer og på tværs. Vi er hinandens forudsætning for at lykkes med at skabe større værdi. Både når vi lokalt skal forny den daglige drift, og når vi skal arbejde sammen på tværs omkring de vilde problemer. Også her er det afgørende at starte med at sætte os i den andens sted.
- Være et materiale, der kan skabe refleksion, når man som medarbejder samarbejder både internt og med parter uden for kommunen.
METODE OG PROCES
Vi bistod med en undersøgelse af feltet gennem interviews, og på baggrund heraf udvælge og udvikle materialer og tiltag, der kan hjælpe kommunen med, hvordan vi konkret "indleder ethvert samarbejde med at sætte sig i den andens sted"?
Materialet skal give os et stærkere fælles sprog for og greb til, at fremme et bedre møde mellem kommune og omverdenen.
I samarbejde med Borgmesterens afdeling har CFIA hjulpet med at trække indsigter ud til syv overordnede principper for bedre borgersamarbejde.
Herefter er teksten omsat til fysiske principper, med fokus på at både form og indhold skulle skabe inspiration og pirke til både nysgerrighed, refleksion og provokation.
RESULTAT
Principperne består af kort med beskrivelse og refleksionsspørgsmål, der alle folder forskelligt ud og afslører et individuelt element der hjælper brugeren til at huske princippet, understreger pointerne, eller pirker til selvindsigten.
Samarbejdskompasset er trykt i 3000 eksemplarer til uddeling på tværs af alle kommunens afdelinger.
Vil du vide mere? Så ræk ud til Kathrine eller Stine!
Detaljer
Samarbejdskompasset
Samarbejdsredskaber
Borgmesterens Afdeling
2022
Cases kategorier
-
Brugervenlighed
(3) -
Byudvikling
(2) -
De Vilde Problemer
(3) -
Digitalisering og teknologi
(1) -
Innovationskapacitet
(7) -
Klima og miljø
(5)