Udvikling af grøn toolbox
Innovationskapacitet
Aarhus Omstiller
Adfærdsdesign / Desk Research / Workshop / Test
Gør det SAMM'N - Udvikling af en grøn toolbox til medarbejdere og borgere
Både i arbejdsteams, foreninger og familier kan der ofte være langt fra de gode grønne intentioner til varige grønne adfærdsændringer. CFIA har derfor bidraget til at udvikle "Gør det SAMM’N-toolboxen" – adfærdspsykologisk inspiration til dig, som ønsker at skabe mere grønt engagement og grøn adfærd.
OPGAVEN
Aarhus Kommune ønsker at gå foran med den grønne omstilling. Det forudsætter, at både medarbejdere og borgere kigger sine vaner efter i sømmene, og prøver at gøre det næste måltid, den næste køretur eller det næste indkøb lidt grønnere i dag end det var i går - uanset om det er på arbejdet eller i fritiden. CFIA har derfor i samarbejde med Sara Andersson og Liv La Cour fra Aarhus Omstiller udviklet og afprøvet en toolbox, der skal hjælpe borgere og medarbejdere til at bruge evidensbaserede adfærdsindsigter til at sætte skub i grønt engagement og adfærd.
METODE OG PROCES
Processen tog udgangspunkt i en systematisk videnskortlægning af relevant teori fra adfærdsforskningen foretaget af to forskere. Denne kortlægning blev derefter kvalificeret i en samskabelsesworkshop med brugere og udvalgte eksperter. Fokus for workshoppen var dels at kondensere indsigterne til et overskueligt antal adfærdsprincipper, og dels at indsamle praksisnære eksempler der kunne illustrere og formidle adfærdsprincipperne. Derefter udviklede arbejdsgruppen en prototype som blev testet første gang på en workshop til Aarhus kommunes klimaårskonference i december 2022. Tests i 2023 vil afgøre om toolbox’en skal udkomme i en version 2.0.
RESULTAT
Resultatet er Gør det SAMM’N – en toolbox der giver adfærdspsykologisk inspiration til arbejdsteams, foreninger og familier, så de bedre kan lykkedes med at omsætte de gode grønne intentioner til faktisk grøn adfærd. Toolbox’en indeholder 15 handlingskort med konkrete brugseksempler, en videoguide, og 3 spilleregelkort. Handlingskortene er organiseret i 5 overordnede adfærdsprincipper, som forskningen har identificeret som vigtige for grøn omstilling:
- Gør det Socialt
- Gør det Attraktivt
- Gør det Meningsfuldt
- Gør det Mærkbart
- Gør det Nemt
Her kan du bestille et fysisk eksemplar.
"Vi skulle have et værktøj til hands-on arbejde med klimaudfordringen internt i teamet. Det er vi lykkes rigtig godt med."
Sara Andersson, projektleder, delprogramleder i Aarhus Omstiller
Vil du vide mere? Så ræk ud til Sara eller Niels!
Detaljer
Udvikling af grøn toolbox
Innovationskapacitet, Klima og miljø
Aarhus Omstiller
2022
Cases kategorier
-
Brugervenlighed
(3) -
Byudvikling
(2) -
De Vilde Problemer
(3) -
Digitalisering og teknologi
(1) -
Innovationskapacitet
(9) -
Klima og miljø
(5)