Spirende madmissioner: fortællinger om fremtidens madsystem bliver til konkrete idéer og handlinger

Aarhus Kommune arbejder i disse år med komplekse samfundsudfordringer, der ikke har én ejer eller én løsning, men mange. Disse samfundsudfordringer opstår af mange forskellige årsager og kan i nær fremtid ende med at udfordre vigtige politiske målsætninger. 

Derfor skal vi finde nye veje, løsninger og måder at tilgå disse komplekse samfundsudfordringer på, også indenfor klima. Dette kræver bl.a., at vi som kommune kan række ud til andre aktører, tappe ind i alt det gode, der allerede foregår på området og begå os i andre roller end vi er vant til. Vi skal med andre ord samles i nye relationer, partnerskaber og roller for en fælles sag, vi skal på en mission sammen. 

Du kan læse mere om CFIAs arbejde og strategiske involvering i de komplekse samfundsudfordringer (de vilde problemer) her. 

Klimaplanens selvstændige afsnit om fødevarer giver et unikt grundlag for at arbejde med fødevaresystemets partnerskaber, vaner og systemtransformation, der udgør komplekse aspekter af klimaudfordringen. 

Som innovationspartner gik CFIA da sammen med Teknik og Miljøs Louise Kaad-Hansen, Dan Kristian Kristensen og Sophie Esmann Andersen om at invitere relevante aktører fra fødevareområdet ind i et fællesskab, der kan skabe en mission for et mere bæredygtigt fødevaresystem i Aarhus. 

I arbejdet med missionen tog udgangspunkt i klimaplanens tre overordnede fødevaretemaer; partnerskaber, madvaner og systemtransformation. Vi vidste, at de skulle pege ud i fremtiden, udfordre vores nuværende forståelse af hvad et fødevaresystem er og åbne vores forestillingsevne op for hvad det kunne blive. 

Derfor trak vi på fremtidstænkning som greb, for at forme en fortælling om hver af de tre fødevaretemaer. Tilsammen begyndte dette at tegne et billede af hvad, der bliver vigtigt i fremtidens fødevaresystem. I den forbindelse havde vi fokus på, hvilke ord vi brugte til at beskrive udfordringer, muligheder og fakta med. Derfor valgte vi, at vores mission handlede om et nyt madsystem fremfor et fødevaresystem. Dette ordvalg forplantede sig også ned i temaerne, der blev til madpartnerskaber, maddyrkning og madglæde.

Fortællingen om madpartnerskaber

Vi drømmer om en fremtid, drevet af et sprudlende innovationsmiljø for fødevarebranchen. En fremtid, hvor nye former for partnerskaber gentænker vores måde at udvikle og innovere fødevarer på. Her skaber rejsen fra jord til bord værdi for både mennesker og miljø.

Fortællingen om maddyrkning 

Vi drømmer om en fremtid, hvor vi primært dyrker mad til mennesker på markerne. En fremtid, hvor der eksperimenteres med nye dyrkningsmetoder og forretningsmodeller. Man arbejder med flere bundlinjer, og det er attraktivt at omstille til mere planterig produktion.

Fortællingen om madglæde

Vi drømmer om en fremtid, hvor det er normen at spise planterigt. En fremtid, hvor planterig mad samler frem for at splitte folk, fordi vi har fået nye vaner og færdigheder, der gør os i stand til at lave lækre og nærende måltider med flere planter og mindre kød. Det er en madkultur, der både er socialt, økonomisk og sundhedsmæssigt værdifuld.

Vi brugte fortællingerne som grundlag for at invitere en bred aktørgruppe ind i missionsarbejdet. Ambitionen var at introducere aktører for hinanden og skabe grobund for nye relationer, udfordre vores forståelse af hvad et madsystem er, give aktørerne ordet og invitere dem ind i et rum, der var vores sammen, ikke kommunens alene. Vi ville sætte gang i en bevægelse på tværs af organisationer, brancher og traditionelle systemiske grænseflader. 

Derfor skabte vi to arrangementer for aktører fra NGO’er, uddannelsesinstitutioner, ungdomsbevægelser, supermarkedskæder, caféer og restauranter, fiskehandel, landbrug, kommunen og flere andre arenaer med. 

Her skulle vi tale om de tre fremtidsfortællinger og hvordan vi kunne skabe en fælles retning og bevægelse henimod fremtidens madsystem. Til inspiration var rummet fyldt med billeder af hvordan madpartnerskaber, -glæde og -dyrkning kunne komme til at se ud. Der var også genstande fra fremtiden, såsom børnebogen ‘Jens Hansen havde en Bønnegård’, et diplom fra et kødafvænningskursus og ny slags kontrakt til landbrugere, der omstiller til planterig maddyrkning.

Derudover brugte vi LEGO til at bygge fremtidens vaner, glæder, produkter, dyrkningsmetoder og samarbejde, for at se og forstå hinandens drømme for madsystemet. De aktører hvis stemmer ikke altid høres eller inviteres, fik samtidig en stemme i rummet, da de var placeret som kunstværker man kunne besøge og tale med – for eksempel sundheden, kapitalismen, en rapsmark og insekterne.

Dagen sluttede med en fælles høst af alle de udvekslinger, erfaringer og samtaler rummet skabte. De samme aktører inviteredes til det næste arrangement, men opfordredes til at sprede budskabet til andre relevante aktører. Også wildcards blev inviteret over LinkedIn, for at udvide kredsen og dens diversitet.

Arrangement nummer to overlod ordet og dagens samtaleemner fuldkommen til deltagerne, da vi brugte metoden Open Space Technology. Her åbnede vi processen op for, at aktørernes eksisterende idéer, koncepter og muligheder, kunne komme i centrum for fællesskabets sparring, networking og udvikling. Deltagerne medbragte selv idéer, pitchede dem for hinanden og inviterede andre interesserede ud til et bord, for at videreudvikle dem.  

Dagen afsluttedes atter med en fælles høst, hvor alle fortalte hvordan deres idé var vokset eller hvem de nu havde med til at hjælpe dem videre med idéen.