Komplekst samfundsudfordring om Rekruttering og Kompetencer
Komplekse samfundsudfordringer
Borgmesterens afdeling
Mobiliserende systemanalyse, brugerundersøgelser, systemisk tænkning, interviews og fokusgrupper
Et arbejdsliv i balance - System- og barriereanalyse af mulighederne for fuld tid på omsorgsområdet i Aarhus Kommune
Aarhus Kommune står i de kommende år over for en stor udfordring: Markant flere borgere med behov for omsorg og pleje - og kun marginalt flere erhvervsaktive til at løfte opgaven. Et af de mulighedsrum, der derfor udforskes, er at få deltidsansatte til at arbejde flere timer. Men hvad gør vi, når omsorgsmedarbejderne ikke finder det attraktivt?
OPGAVEN
Aarhus Kommune arbejder med komplekse samfundsudfordringer (de vilde problemer), hvilket kalder på nye metoder, mobilisering af interessenter og systemforandring. Du kan læse mere om CFIAs arbejde og strategiske involvering i de komplekse samfundsudfordringer (de vilde problemer) her.
CFIA har understøttet en arbejdsgruppe fra Borgmesterens Afdeling i arbejdet med den komplekse samfundsudfordring om mangel på arbejdskraft på velfærdsområderne. Et bud på at løse den udfordring er at få deltidsansatte til at arbejde flere timer. Her har vi fra et systemisk perspektiv undersøgt, hvordan strukturer, rammer og hverdagspraksisser i økosystemet omkring omsorgsmedarbejderne påvirker deres valg af arbejdstid.
METODE OG PROCES
CFIA har sammen med arbejdsgruppen fra Borgmesterens Afdeling og forandringsbureauet Operate udarbejdet en mobiliserende systemanalyse, der kombinerer systemisk tænkning, designtænkning og antropologiske værktøjer med det formål at forstå de mekanismer, der former deltidskulturen på omsorgsområdet. Arbejdet tog afsæt i et omfattende feltstudie, hvor over 200 aktører er inddraget via observationer, interviews, fokusgrupper og workshops på tværs af tre magistratsafdelinger.
Gennem analysen har arbejdet bevæget sig fra indsigt til identificering af mulighedsrum. Der peges på nye perspektiver og konkrete greb, som kan bringes i spil for at understøtte mulighederne for flere timer og flere fuldtidsansættelser på omsorgsområdet i Aarhus Kommune.
En central del af arbejdet har også handlet om at mobilisere de aktører, der spiller en vigtig rolle i at få omsorgsmedarbejdere til at arbejde flere timer. Mobiliseringen har dels handlet om at sikre, at analysen peger på de mest relevante barrierer, og dels handlet om at igangsætte medejerskab og dialoger, som kan omsættes til mindre, men betydningsfulde forandrende interventioner i praksis.
CFIA har i arbejdet også bidraget til projektscoping, procesdesign, mobilisering af aktører og desk research.
Center for Innovation har været en meget værdifuld samarbejdspartner ind i arbejdet med Rekruttering og kompetencer [Mangel på arbejdskraft]. CFIA har bragt nye metoder, perspektiver og værktøjer i spil, som har beriget vores arbejde og vist os nye veje i måden at anskue og arbejde med en kompleks samfundsudfordring på.
Kirstine Maj, Konsulent, HR og Organisation, Borgermesterens afdeling
RESULTAT
Systemanalysen har tydeliggjort den tavse viden, som præger hverdagen på omsorgsområdet, og skabt et fælles og forpligtende afsæt for handling.
Indsigterne fra systemanalysen er sammen med erfaringerne fra udmøntningen af trepartsaftalen om fuld tid og indsatsen Fremtid med Fuldtid blevet koblet i en fælles, tværgående strategisk ambition om at skabe attraktive arbejdspladser, hvor medarbejderne har lyst til at arbejde flere timer.
Arbejdet er forankret i HR- og Personalestyregruppen (PSG) samt i Arbejdsgruppen for tiltrækning og tilknytning under PSG, hvor der er identificeret otte strategiske temaer, som danner rammen for den videre prioritering, opfølgning og handling. Temaerne kalder på differentierede tilgange, metoder og ledelsesmæssige handlinger på tværs af kommunen.
Vil du vide mere? Så ræk ud til Helene
Detaljer
Komplekst samfundsudfordring om Rekruttering og Kompetencer
Komplekse samfundsudfordringer, Sundhed og velfærd
Borgmesterens afdeling
2024-2025
Cases kategorier
-
Brugervenlighed
(5) -
Byudvikling
(2) -
Digitalisering og teknologi
(3) -
Innovationskapacitet
(12) -
Klima og miljø
(7) -
Komplekse samfundsudfordringer
(8)
