Projektdesign / Designtænkning / Brugerstudier / Samskabelse / Prototyping / Test / Forretningsudvikling / Forandringsledelse / Gevinstrealisering
Kompetenceforløbet i Innovation 2023
Endnu en gang har 20 modige medarbejdere på tværs af Aarhus Kommune i efteråret gennemført Kompetenceforløbet i Innovation. Det er et intensivt og praksisnært kursus i innovation, hvor deltagere trænes i at navigere i komplekse innovationsprojekter med værktøjer fra bl.a. designtænkning, samskabelse og partnerskabelse, forretningsudvikling, forandringsledelse og gevinstrealisering.
OPGAVEN
Innovationsprojekter er komplekse, da løsningerne, der skal udvikles, ikke er kendte på forhånd. Samtidig er udfordringerne ofte ikke klart defineret - måske er vigtige aktører ikke engang enige om, hvad udfordringen er og for hvem. Herudover indebærer implementeringen af løsningerne ofte organisatoriske forandringsprocesser for at skabe værdi helt ude ved borgerne.
Det er alt sammen faktorer, der kræver et kompetencemæssigt supplement til de gængse projektleder-værktøjer for at lykkes.
METODE OG PROCES
Kompetenceforløbet i innovation har været et intensivt og praksisnært kursus for 20 medarbejdere i Aarhus Kommune. Over fire moduler er deltagerne blevet trænet i at designe, gennemføre innovationsprocesser og realisere dem i praksis i et selvvalgt innovationsprojekt. Forløbet inkluderer bl.a. redskaber og øvelser forbundet med at:
- Definere og skærpe udfordring og målgrupper
- Designe en samskabende innovationsproces
- Afdække brugerbehov og analysere data
- Udvikle nye løsninger
- Lave prototyper og teste dem
- Udarbejde business case
- Udvikle relevante partnerskaber
- Forandringsledelse og evaluering
Undervisningen har bestået af en blanding af oplæg ved interne og eksterne videnspersoner samt praktiske øvelser på eget innovationsprojekt og sparringssessioner med andre grupper.
Klik her, hvis du vil læse mere om dine muligheder for at deltage i Kompetenceforløbet 2024.
RESULTAT
100 % af deltagerne var tilfredse med forløbet og 87 % kunne anbefale forløbet til kolleger.
Før-efter målinger viste desuden, at forløbet har øget deltagernes personlige innovationskapacitet med 46 % i gennemsnit.
Innovationskapaciteten er målt via selvvurdering på seks parametre, som NESTA har fremhævet som afgørende for innovationskapacitet: innovativt mindset, adfærd, kompetencer, fælles sprog, roller og organisering samt rammer.
Endelig så har forløbet bevirket, at hver deltager har investeret 60+ timer i deres egne innovationsprojekter - projekter som nu skal implementeres til gavn for borgere og medarbejdere i Aarhus Kommune.
Vil du med på Kompetenceforløbet 2024? Så klik her og læs mere.
Vil du vide mere? Så ræk ud til Niels eller Kathrine!
Detaljer
Kompetenceforløbet 2023
Innovationskapacitet
2023
Cases kategorier
-
Brugervenlighed
(3) -
Byudvikling
(2) -
De Vilde Problemer
(3) -
Digitalisering og teknologi
(1) -
Innovationskapacitet
(7) -
Klima og miljø
(5)