Forandringsmodel
Forandringsmodellen kan bruges, når I vil evaluere jeres innovative løsning eller vil sikre, at I har forholdt jer til dybdegående til, hvordan den kan implementeres. Samtidig er den et udgangspunkt for, hvordan I strukturerer den forandringsproces, der ligger bag implementeringen af jeres løsning. Ofte skal en innovativ løsning skabe effekt/værdi på lang sigt, og her kan forandringsmodellen hjælpe jer med at vurdere, om løsningen er på vej til at realisere dette.
En særlig styrke ved forandringsmodellen er, at den tvinger jer til at være konkrete og tydelige i jeres antagelser om, hvordan løsningen vil virke. Dermed vil I komme til at beskrive jeres forventninger til løsningens effekt/værdi, hvordan I skal agere for at indfri disse, og hvilke ressourcer der skal til.
Det kan være en god idé, at én person starter med at lave et udkast til jeres forandringsmodel. Dernæst skal resten af projektteamet eller en kollega give sparring. På denne side kan du læse mere om, hvordan du kan bruge forandringsmodellen i dit projekt.
Download materiale
Hvordan
Hvornår
I bør udarbejde en forandringsmodel så snart I har et bud på en løsning. Da metoden kræver, at I har dette samt en konkret, defineret udfordring, bruges forandringsmodellen oftest i overgangen mellem konceptudvikling og realiseringsfasen. Derudover kan den i særdeleshed angive retningen for jeres videre arbejde med realiserings- og implementeringsfasen.