Crazy 8
Metoden Crazy 8 er en struktureret metode til at generere en idépulje på kort tid. I metoden er det visuelle et fundament for at formidle ideér, hvilket både tvinger hjernen ud i det konkrete og skaber et godt afsæt for at forstå hinandens idéer.
Crazy 8 er en tegneøvelse, som over præcis 8 minutter afføder præcis 8 idéer fra hver deltager. De 8 idéer forholder sig til én konkret problemstilling eller udviklingsspørgsmål.
Fordelene ved Crazy 8 er b.la. at tidspresset sikrer fremdrift i idéflowet og tvinger deltagerne til at tænke videre end de oplagte idéer eller idéer, som er udtænkt forud for idégenereringen – idéer som sjældent er de mest innovative.
At ”tænke med hånden” gennem tegneprocessen kan være med til at frembringe idéer, som ellers ikke ville være kommet frem. For deltagere, som ikke er vant til at tegne, kan det føles grænseoverskridende at blive tvunget ud i det visuelle og en god introduktion til værdien af at være visuel, samt en rammesætning af tegneniveau er derfor vigtig.
8 minutter + 5 minutter til instroduktion
Idéudvikling
A3 papir og gode tuschpenne
Download materiale
Hvordan

Hvornår
Crazy 8 er god at bruge, når I har en god forståelse af jeres udfordring og kan formulere en specifik afgrænset udfordring, som I gerne vil finde en bred pallette af løsningsretninger til.
Metoden kan supplere andre idégenereringsmetoder og kan være god til at hjælpe jer i gang med at være mere visuelle i alle dele af innovationsprocessen.
Eksempel
Det kunne være, at en projektgruppe skulle udvikle løsninger til kontorindretning, der sikrer godt arbejdsmiljø. En del af udfordringen kunne være, at de skal indrette nogle mindre lokaler og derfor skal finde løsninger, der ikke fylder for meget i rummet. Her kunne projektgruppen samles og tegne sig frem til nogle idéer, som de kunne tage med videre i idéudviklingen.
Find flere relevante metoder

Aktørkortlægning

Bodystorming

Brainstorming

Brugerrejse

Business Model Canvas
