Frisættelse af plejehjem
Innovationskapacitet
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Måltidsværtskab, frisættelse, prøvehandlinger, systematisk læring
Frisættelse på Næshøj Plejehjem
På Næshøj Plejehjem har medarbejderne i 2025 undersøgt, hvilke muligheder frisættelsesdagsordenen åbner lokalt – for både beboere og medarbejdere. Arbejdet har haft særligt fokus på mad og måltider som en central del af hverdagslivet og som en nøgle til at styrke omsorg, relationer og fællesskab.
OPGAVEN
CFIA har i samarbejde med en mindre medarbejdergruppe understøttet processen gennem en kortlægningsworkshop, hvor ’madens rejse’ gennem en almindelig dag blev gennemgået trin for trin. Kortlægningen gav et fælles overblik og pegede på konkrete steder, hvor der var potentiale for at arbejde mere frisat, til gavn for beboerne
På den baggrund udarbejdede CFIA en opsamling med 13 mulige prøvehandlinger fordelt på fire temaer:
- Måltider og fællesskab – værtskab og stemning
- Hjemlighed og atmosfære – sansning og dufte
- Det hele hus – samarbejde og kultur
- 24/7-huset – et hjem hele døgnet
CFIA har herefter hjulpet medarbejderne med at udforske, planlægge og følge op på konkrete prøvehandlinger samt med at indsamle og fastholde læringer, så de kan bruges aktivt i det videre arbejde. Samtidig har CFIA fungeret som bindeled mellem medarbejdernes praksisnære eksperimenter og ledelsens strategiske og driftsmæssige fokus på frisættelse på Næshøj Plejehjem.
Derudover har CFIA bidraget med strategisk sparring til programledelsen i det overordnede frisættelsesprogram.
METODE OG PROCES
CFIA har understøttet en systematisk tilgang til arbejdet med prøvehandlinger ved at udvikle et enkelt prøvehandlingsværktøj bestående af prøvehandlingsark og læringsark. Værktøjet gør det lettere for medarbejderne at arbejde struktureret med både idéer, afprøvning og læring.
Fokus har været på en hands-on forberedelse før afvikling og en analytisk, fremadskuende opsamling efterfølgende, så erfaringerne kan omsættes til justeringer og nye handlinger i praksis.
Samarbejdet med CFIA har styrket fællesskaberne omkring måltidet. CFIA bidrog med nytænkning og skabte rammer for læring, så prøvehandlingerne blev drevet af medarbejderne selv. Det gav ikke kun ejerskab, men også stolthed, glæde og nye perspektiver i hverdagen.
IChristina Thomsen, Konstitueret forstander, Næshøj Plejehjem
RESULTAT
I efteråret 2025 har Næshøj Plejehjem gennemført to mindre prøvehandlinger – Bollebagning med beboere og Innovationstavle – samt en større prøvehandling: Det fælles måltid.
Alle tre videreføres i 2026, hvor plejehjemmet samtidig igangsætter yderligere to prøvehandlinger: Feedback på frokostmåltidet og Spontane aktiviteter.
Vil du vide mere? Så ræk ud til Stine eller Kathrine
Detaljer
Frisættelse af plejehjem
Innovationskapacitet, Sundhed og velfærd
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
2025-
Cases kategorier
-
Brugervenlighed
(5) -
Byudvikling
(2) -
Digitalisering og teknologi
(3) -
Innovationskapacitet
(12) -
Klima og miljø
(7) -
Komplekse samfundsudfordringer
(8)

