Brugerrejse
Brugerrejser giver indblik i de interaktioner og oplevelser brugeren har på sin rejse gennem et system, en service eller ved interaktion med et produkt. Det skaber et fælles overblik, og hjælper jer samtidigt til at identificere både udfordringer og muligheder for forbedringer.
Til denne øvelse inviterer I brugerne af jeres system, service eller produkt ind i projektet, for at lære deres erfaringer at kende. Hvis I vil supplere med andre perspektiver, er det en fordel først at kortlægge, hvilke andre interessenter, det er relevant at invitere med. Her kan I med fordel bruge metoden Aktørkortlægning.
3-4 timer
Udforskning
Papir/whiteboard/væg/opslagstavle, post-its og tuscher (eller en computer og en stor skærm)
Download materiale
Hvordan
Hvornår
Brugerrejsen er især velegnet i udforskningsfasen, fordi den giver indblik i, hvordan tingene ser ud på nuværende tidspunkt. Dette indblik kan samtidig åbne op for potentielle forbedringer eller udfordringer, hvilken kan sætte retningen for dit projekt.
Alternativt kan brugerrejsen bruges senere i projektet når en ny løsning eller prototype er rullet ud. Her vil metoden kunne fremhæve, hvordan et nyt system, service eller produkt modtages og bruges af brugerne.
Eksempel
Et sygehus vil gerne skabe en bedre rejse for patienterne gennem et undersøgelsesforløb. Indledningsvis gennemføres interviews og deltagerobservation med patienter, der har været eller skal til en undersøgelse. På baggrund af den indsamlede viden kortlægges den eksisterende brugerrejse. Brugernes positive og negative oplevelser markeres, og de steder på rejsen med stort udviklingspotentiale markeres.