Idéprioritering
Når I står med en række idéer og har brug for at udvælge, hvilke af dem I skal arbejde videre med, er Idéprioritering hjælpsom. Metoden visualiserer potentialet i jeres idéer og skaber et sammenligningsgrundlag, der kan skabe et fælles sprog, når I skal tage beslutninger om det videre projektarbejde.
Ved at opstille et antal prioriteringskriterier som hver idé vurderes ud fra på en pointskala, kan I danne jer et overblik forskelle og ligheder samt hvilke idéer, der bedst imødekommer jeres vision og formål. Hermed har I et grundlag for diskussion af, hvad I bør allokere ressourcer til. Idéprioritering udføres oftest af projektgruppen, men I kan invitere andre interessenter med i prioriteringsprocessen. De kan f. eks. være med til at opstille kriterierne eller kvalificere idéerne indenfor de udvalgte kriterier.
Download materiale
Hvordan
Hvornår
Metoden anvendes primært i overgangen mellem idéudviklings- og konceptudviklingsfasen. Idéudviklingsfasen skaber ofte mange forslag, der kan stikke i mange retninger, og da de fleste projekter ikke har ressourcer til at udleve dem alle, er det vigtigt at få frasorteret nogle, før konceptudviklingen konkretiserer dem yderligere.
Find flere relevante metoder
Aktørkortlægning
Bodystorming
Brainstorming
Brugerrejse
Business Model Canvas