Mønstergenkendelse
Denne metode anvendes til at gruppere og systematisere jeres data, så I kan identificere mønstre og sammenhænge indenfor projektets problemfelt. Mønstrene sikrer, at I bliver klogere på, hvilke retninger og temaer, der findes i jeres problemfelt, og hjælper jer til at overskue, hvilken retning der kunne være interessant at trække projektet i.
Processen foregår nede-fra-og-op ved at identificere temaer og hovedkonklusioner ud fra de udsagn og iagttagelser, jeres dataindsamling har skabt. Dette arbejde er essentielt for at udlede indsigter, hver gang I har indsamlet data. Mønstergenkendelse foretages oftest af projektgruppen, men der hvor det giver mening, kan jeres analyse beriges af at invitere andre ind i processen. Det kan være brugere, kollegaer, respondenter eller andre interessenter.
Scroll ned på siden og læs mere om, hvordan du kan bruge metoden i dit projekt.
2-3 timer + løbende genbesøg
Idéudvikling
Jeres indsamlede data, post-its, planche/væg/opslagstavle og tuscher eller en computer til miro/mural
Hvordan
Hvornår
Hver gang I har indsamlet data, vil det være gavnligt at lave en mønstergenkendelse. Det kunne være efter desk research, deltagerobservation, prototypetest eller workshops. Dermed kan metoden anvendes løbende for at bevare overblikket over jeres data og sikre, at I får de vigtige indsigter med undervejs.