Photo voice
Denne metode kan give et indblik i jeres målgruppes personlige oplevelser og perspektiver via fotos. Ligesom ved metoden designprobe samler I en gruppe relevante mennesker, som I beder fotografere på egen hånd over en aftalt periode. Hvad de skal fotografere afhænger af projektet, men tanken er at lade billederne tale for sig selv, således deltagerne ikke skal forklare sig med ord. Dette giver deltagerne mulighed for at gå mere kreativt til værks, som kan give nye og spændende inputs til projektet.
Der, hvor metoden adskiller sig fra designprobes, er i databehandlingen. Her inviteres deltagerne ind til en workshop, hvor fotografierne bliver præsenteret og fortolket i fællesskab. På den måde bliver deltagerne altså en aktiv del af analysearbejdet og fungerer som "co-researchers". Ved at inddrage deltagerne i analysen, skabes der en fælles forståelse for fotografierne, hvilket mindsker risikoen for at misforstå temaer og arbejde i en forkert retning.
På denne side kan du læse mere om, hvordan du bruger photo voice-metoden, samt hvornår den passer ind i dit projekt.
Flere dage til uger
Udforskning
Kamera/smartphone, opgavebeskrivelser
Download materiale
Hvordan

Hvornår
Da metoden belyser oplevelser, følelser og erfaringer i givne kontekster og situationer, kan den især anvendes i udforskningsfasen, hvor I har behov for at indsamle viden om projektets problemfelt. Den kunne også modificeres som redskab til en prototypetest, hvor deltagerne tager billeder af deres interaktion med og oplevelse af en prototype.
Find flere relevante metoder

Aktørkortlægning

Bodystorming

Brainstorming

Brugerrejse

Business Model Canvas
