Workshop

En workshop er en struktureret og faciliteret proces med en bestemt tematik eller formål - måske skal I udvikle prototyper, skabe indsigter eller have feedback. I vil som projektgruppe stå for workshoppen, og hvem der skal deltage afhænger af jeres formål med workshoppen. Det kunne være potentielle brugere, vigtige aktører, eksperter - eller flere typer af deltagere på én gang. 

Business Model Canvas

Med denne metode udvikler I en forretningsmodel for løsningen i jeres projekt. Det hjælper jer til at forholde jer til de omkringliggende faktorer, der kan være afgørende for, om løsningen vil lykkes eller ej.

Download materiale

Mulighedsrum

Et mulighedsrum er et spørgsmål, som definerer rammerne for en efterfølgende idégenerering. Metoden er især velegnet til at åbne jeres idéudviklingsproces op og bygge bro mellem jeres indsamlede data og potentielle retninger for videre idégenerering, fordi I får omformuleret jeres indsigter og udfordringer til mere konkrete spørgsmål, som er nemmere at idégenerere ud fra.

Servicekortlægning

Servicekortlægning giver et visuelt og struktureret overblik over hvem, der gør hvad i en service eller et forløb. Det gør det lettere se, hvilke processer og arbejdsgange der er afgørende for at levere denne service. Metoden bruges også til at identificere udviklingspotentialer samt til at udvikle og implementere nye services.  

Brugerrejse

Brugerrejser giver indblik i de interaktioner og oplevelser brugeren har på sin rejse gennem et system, en service eller ved interaktion med et produkt. Det skaber et fælles overblik, og hjælper jer samtidigt til at identificere både udfordringer og muligheder for forbedringer.

Download materiale

Projektvæg

Projektvæggen skaber overblik over det materiale og den viden, I har indsamlet. Helt konkret samler I alt det, I ved om et projekt, på en væg: Det kan være noter på post-its, billeder, tegninger eller noget helt andet. Den kan afdække gemt viden og usete mønstre, som efter analyse kan indgå aktivt i det videre projektarbejde. Samtidig skaber det ny og fælles forståelse i projektgruppen, som kan understøtte beslutninger fremadrettet i projektet.  

Download materiale
Brug vores arrangementer, oplæg og metoder til inspiration i jeres arbejde.
Brug vores workshopzone, værksted eller drop-in arbejdspladser.
Projektnavn

Velfærdsteknologiens Hus

Samarbejdspartner

Rasmus Møller-Levy, Sundhed og Omsorg

Sparring, kortlægning, workshop, inddragelse

Velfærdsteknologiens Hus – et mødested for velfærden

 

I 2023 og 2024 arbejder Aarhus Kommune på at kortlægge potentialer og opmærksomhedspunkter i forbindelse med at skabe et nationalt center for velfærdsteknologi i Skejby. Her hjælper CFIA med at undersøge, hvilke grupper af borgere et sådant center kunne være relevant for, og hvilke behov disse borgere ville have. 

 

Velfærdsteknologiens hus

OPGAVEN

Sundheds- og omsorgssektoren er er både nu og i fremtiden udfordret af flere ældre, kronikere, livsstilsyge og mental syge og sårbare. Det er mennesker, der har brug for hjælp, omsorg og behandling. En del af løsningen ligger i de teknologiske muligheder, og velfærdsteknologi bliver derfor en vigtig løftestang ind i arbejdet for at sikre god velfærd i fremtiden. Aarhus Kommune står på en brændende platform og har brug for både at gentænke fysiske lokationer og organisatoriske samarbejder for fremover at tilbyde velfærdsteknologi ud fra borgernes behov. Et muligt initiativ er ét samlet hus – et nationalt center for velfærdsteknologi, som mødested for borgere, medarbejdere, uddannelser, forskning og velfærdsteknologisk erhverv. 

Med ønsker om at fremme borgerens livskvalitet og selvhjulpenhed blev CFIA inviteret ind i projektet for at hjælpe med en god inddragelsesproces. CFIA hjalp med at afgrænse og indsnævre gruppen af borgere, som centret ville være relevant for, forud for beslutninger om byggeri, funktioner og indhold, samt med at sikre borgernes stemme i visionerne for et "Velfærdsteknologiens hus". 

METODE OG PROCES

Processen har ind til videre bestået af:

Kick off-workshoppen: "Saml kræfterne om velfærdsteknologi’" 
Workshoppen havde til formål at skabe bredt tværgående ejerskab for idéen om en samlet velfærdsteknologi. Dagen var opdelt i to blokke:

  • Info og Inspo
    Fokus på at give indblik i tankerne og beslutninger omkring Velfærdsteknologiens Hus samt en status på projekt og proces. Herefter gennem inspiration og små borgerhistorier fra fremtiden at skabe et fælles fundament af tendenser og succeskriterier, som Velfærdsteknologiens Hus bør bygge på.
     
  • Velfærdsteknologi på tværs 
    En arbejdssession i grupper med fokus på at kortlægge udfordringer, opmærksomheder og potentialer, for herigennem af ane antydningerne af fælles ståsteder og potentielle samarbejdsspor og forbindelser på tværs, til brug som afsæt for det videre arbejde.

Workshoppen er opsamlet i ni indsigter, samt en liste over hhv. tendenser indenfor velfærdsteknologi og succeskriterier for projekt ud fra en medarbejdervinkel. Indsigterne er ligeledes tænkt som trædesten for i næste fase at spørge borgerne selv.

Inddragelsesmøde med potentielle samarbejdspartnere fra uddannelsessektoren
Mødet havde til formål at opstarte en god dialog om et potentielt fremtidigt samarbejde.

Kortlægningsworkshop med medarbejdere
Formålet med denne workshop var at samle et hold af medarbejdere med tværgående kendskab til velfærdsteknologi og borgeroplevelser, for sammen at producere en pulje af borgereksempler. Disse tænkte borgereksempler har inspiration i virkelige borgerhistorier og har til formål at vise bredden på den borgergruppe, der har berøringen med et fremtidigt hus for velfærdsteknologi. Der blev udarbejdet ca. 60 borgereksempler på workshoppen samt i et supplerende interview. De 60 eksempler er tænkt som en pulje, der kan inspirere til at rekruttere konkrete, eksisterende borgere, når fokus for borgerinddragelsen er afgrænset.

Prototypeworkshop om de fysiske rammer i huset
En workshop hvor aktører fra erhvervsliv og uddannelser i Aarhus, arbejdede med prototyper på det fysiske hus. Det var med formål om, at blive klogere på behov i det fysiske hus, og gøre konkrete ønsker for rammerne i huset fysiske, og hvilke samarbejder og synergier der kan understøtte et specialiseret fagfællesskab på tværs af både sektorer og interne arbejdsfunktioner i Aarhus. Den kreative opgave var at designe de mange rum, som skaber mulighed for gode samarbejder på tværs. Til rådighed havde de 30 flyttekasser, uddybende arbejdspapirer, en masse materialer og deres eget kreative gå-på-mod.

De 40 engagerede deltagere var fra blandt andet fra SOSU skolen, VIA University College, Aarhus Universitet, private virksomheder og Aarhus Kommune. 

Sparring på udviklingsopgaven 
Udover de nævnte aktiviteter har CFIA ageret sparringspartner til projektgruppen med fokus på inddragelse og vedvarende opmærksomhed på borgerperspektivet.

RESULTAT

Processen har ind til videre været et skridt på vejen mod at afgrænse feltet for inddragelse af borgerne forud for etableringen af et hus for velfærdsteknologi.

CFIA har leveret en skriftlig opsamling på kick-off workshoppen samt udarbejdet grafiske opsætninger af 10 udvalgte borgereksempler. Du kan se et eksempel på sådan en opsætning på billedet nedenfor. 

 

Vil du vide mere? Så ræk ud til Kathrine!

Brug os som jeres innovationspartner i jeres næste projekt.
HEADER STYLE
Sticky Menu
COLOR SKINS
COLOR SCHEMES