Aarhus Kommune ønsker at gå foran i den grønne omstilling. Det forudsætter, at både medarbejdere og borgere kigger sine vaner efter i sømmene, og prøver at gøre det næste måltid, den næste køretur eller det næste indkøb lidt grønnere i dag end det var i går. CFIA har derfor opdateret og testet et grønt idegenereringsværktøj, der skal hjælpe borgere og medarbejdere til at bruge adfærdsindsigter og AI til at sætte skub i grønt engagement og adfærd.

Opdateringen af Gør det SAMM’N Toolbox er især baseret på observationer af mere end 500 personers brug af toolboxen ved arrangementer, som vi selv har faciliteret. Derudover er der indsamlet feedback fra testpersoner, som har afprøvet toolboxen på egen hånd. Vi fik eksempelvis følgende tilbagemeldinger: 

”Processen hjælper til at tænke kreativt. Handlingskortene giver nogle gode snakke og åbner nye tanker”

Medarbejder i MBU 

”Det er godt med sådan en vej, som er givet på forhånd, så man angriber problemet fra forskellige vinkler.”

Leder i VIA

Resultatet er en opdateret toolbox med en blanding af digitale og analoge materialer, som kan downloades og printes. Den opdaterede version inkluderer desuden brug af ChatGPT som medspiller, til at bringe nye idéer på banen samt videreudvikle på gruppens egne idéer. Den opdaterede version indeholder mere specifikt:

• En step-by-step procesguide i powerpoint, der på 90 min. guider deltagere gennem en intensiv grøn idégenereringsproces med fokus på 1) Idégenerering, 2) Idéprioritering, 3) Idéudvikling og 4) Planlægning af næste skridt.
• Printbare inspirationskort der stimulerer idégenereringen med 1) Adfærdspsykologiske principper og 2) Promptforslag til ChatGPT
• En printbar spilleplade.

Aarhus Kommune arbejder i disse år med seks komplekse samfundsudfordringer - vi kalder dem "De vilde problemer". Problemerne er "vilde" i den forstand, at de ikke har én ejer eller én løsning, men mange. De drives af forskellige mekanismer, fra internationale megatrends til lokale arbejdsgange og samarbejdsformer. De er ikke nye, men har på trods af mange års indsatser vokset sig større og større, og de kan i nær fremtid ende med at udfordre vigtige politiske målsætninger.  

Arbejdet med vilde problemer kalder på mere end hverdagsinnovationer. Der skal andre arbejdsmåder til. I særdeleshed handler det om at finde nye veje, løsninger og måder at tilgå komplekse samfundsudfordringer på. Dette kræver bl.a., at vi kan træde ud af den virkelighed, vi kender, og forholde os til noget, der ikke eksisterer endnu. En del af denne proces er at skabe fortællinger, der kan samle forskellige interessenter om en fælles og motiverende mission for fremtiden. 

Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø arbejder med problemet "Klima og bæredygtighed". Her er en af udfordringerne, at den eksisterende grønne fremtidsfortælling ofte bliver negativt ladet. For eksempel at borgere og virksomheder i fremtiden må give afkald på alle deres forbrugsvaner og produktionsformer. Ifølge forskningen er denne rammesætning ikke særligt motiverende.

Som innovationspartner var opgaven for CFIA at udvikle og facilitere metoder, der kan understøtte projektets interessenter i at strække forestillingsevnen mod mere positive og motiverende fremtidsbilleder. Programkonsulenter Stine Sparrewath og Karen Rud Morthorst fra Bystrategi i Teknik og miljø var samarbejdspartnere i projektet. 

For at udforske hvordan forskellige interessenter kan samskabe positive og motiverende fremtidsbilleder, skabte vi et "backcasting"-baseret værktøj og afprøvede det på en gruppe deltagere til Aarhus Kommunes Årskonference for Klimaindsatsen 2023.

Med backcasting stiller deltagerne sig ude i en bestemt fremtid og forestiller sig hvilke signifikante forandringer og milepæle, der er gået forud. Deltagerne kunne vælge mellem forskellige fremtidsscenarier som udgangspunkt for deres backcasting. Scenarierne var baseret på viden fra vores samarbejdspartnere og lå inden for klimastrategiske emner som mobilitet, forbrug, erhverv, teknologi m.m..

Deltagerne skulle samarbejde om at beskrive de forandringer, der havde skabt den fremtid de valgte. Dette gjorde de ved at opfinde og skrive korte avisartikler om hvilke nye politikker, relationer, levevis m.m., der var opstået frem mod år 2030. 

Det kan være svært at forestille sig en fremtid, der endnu ikke eksisterer, eller ikke nødvendigvis er en direkte progression fra den aktuelle udvikling. Derfor er det vigtigt at understøtte processen med materialer, der kan trigge idéer og kreativitet. Udover fremtidsscenarierne som triggers, præsenteredes deltagerne for futuristisk billedmateriale og 3D-printede fremtidsgenstande. 

Deltagernes avisartikler skabte motiverende fortællinger om en grøn fremtid. Samtidig fremhævede de, hvad vi kan eller bør forandre nu og i nærmeste fremtid. Vi stod ikke tilbage med færdigformede handleplaner, men fortællingerne skabte dialog og debat om at:

• Gentænkningen af vores systemer kan handle om at kombinere det velkendte på nye måder.
• Retningen for fremtiden kan igangsættes nu, for de fleste af forandringerne deltagerne beskrev fandt sted tættere på nutiden end på 2030.
• Selvom de vilde forestillinger kan provokere og sætte tingene på spidsen, skaber de relevante diskussioner af værdier, moral og etik.

Arbejdet gav både CFIA og projektteamet følgende erfaringer:

• Fremtidsscenarier og vilde forestillinger kan illustrere, hvad vi drømmer om, afprøve vores grænser for, hvor langt vi vil gå for vores mål samt fremhæve fundamentale behov.
• Materiale, der skal trigge fremtidstænkning, skal både være værdineutralt nok til at inspirere alternative idéer og genkendeligt nok til ikke at virke fremmedgørende. Uden denne balance bliver materialet sværere for deltagerne at bruge.

Aarhus Kommune ønsker at gå foran med den grønne omstilling. Det forudsætter, at både medarbejdere og borgere kigger sine vaner efter i sømmene, og prøver at gøre det næste måltid, den næste køretur eller det næste indkøb lidt grønnere i dag end det var i går - uanset om det er på arbejdet eller i fritiden. CFIA har derfor i samarbejde med Sara Andersson og Liv La Cour fra Aarhus Omstiller udviklet og afprøvet en toolbox, der skal hjælpe borgere og medarbejdere til at bruge evidensbaserede adfærdsindsigter til at sætte skub i grønt engagement og adfærd.

Resultatet er Gør det SAMM’N – en toolbox der giver adfærdspsykologisk inspiration til arbejdsteams, foreninger og familier, så de bedre kan lykkedes med at omsætte de gode grønne intentioner til faktisk grøn adfærd. Toolbox’en indeholder 15 handlingskort med konkrete brugseksempler, en videoguide, og 3 spilleregelkort. Handlingskortene er organiseret i 5 overordnede adfærdsprincipper, som forskningen har identificeret som vigtige for grøn omstilling:

• Gør det Socialt
• Gør det Attraktivt
• Gør det Meningsfuldt
• Gør det Mærkbart
• Gør det Nemt

Her kan du bestille et fysisk eksemplar.

"Vi skulle have et værktøj til hands-on arbejde med klimaudfordringen internt i teamet. Det er vi lykkes rigtig godt med."

Sara Andersson, projektleder, delprogramleder i Aarhus Omstiller

Dilemmadialoger er stillet som opgave af Direktørgruppen på baggrund af efterspørgsel fra flere faglige organisationer. CFIA er inddraget som hjælp til at give form til værktøjet, som baserer sig på etiske teorier og kendte lytteøvelser.

Uddrag af byrådsindstillingen:

”For at kunne arbejde med de grundlæggende antagelser, skal der også etableres rum for dialog om de dilemmaer, der vil opstå med Aarhuskompasset."

Det kan bl.a. være via forsøg med dialogfora, hvor dilemmaer, der handler om værdi for borgerne og samfundet, kan drøftes grundigt med respekt og forståelse for forskellige ståsteder og med alle relevante parter om bordet.”

CFIA er gået til opgaven med udgangspunkt i de fire nye veje fra Aarhuskompasset: Lytte, løse, lære og lede. "Dilemmadialoger" skal hjælpe os til indledende at forstå, hvorfor vi kan være uenige og hvordan vi ved at lytte – sådan rigtigt – kan skabe bedre tværgående forståelse og i sidste ende løsninger, som skaber værdi for flere. Specialkonsulent Trine Kiil Naldal samt Chefkonsulent og programleder ift. Aarhuskompasset Ine Bøgelund Eskildsen fra Borgmesterens Afdeling har været samarbejdspartnere i projektet. 

Dilemmadialoger er en prototype på et faciliteringskit til brug på tværs af hele organisationen. På baggrund af flere workshops er der udviklet et fysisk sæt bestående af en facilitatorguide, en plakat med guide til ’aktiv lytning’, hjælp til at beskrive dilemmaer og perspektiver på disse samt tre etiske ”ståsteder” til brug på gulvet i en samtale omkring forskellige forståelser af et konkret dilemma.

Faciliteringskittet testes lige nu forskellige steder i organisationen hos ledere og medarbejdere tæt på driften. Med udgangspunkt i tilbagemeldinger skal løsningen rettes til og udvikles videre.

Aarhus skal være en god by for alle. Det er målet der ligger til grund for de forandringer som bl.a. skal ske i Bispehaven i Aarhus Vest. Udviklingsplanerne for området bygger på en præmis om, at andelen af alment boligbyggeri højest må udgøre 40% - i dag er det tal 90%. Målet skal nås ved nedrivninger, renoveringer og nybyg af boliger, der skal tiltrække flere ressourcestærke beboere til området. At tiltrække flere ressourcestærke beboere er en udfordring, som kalder på dybdegående indsigter i de forskellige målgruppers liv og værdier. I CFIA takkede vi derfor ja til at bidrage til opgaven med vores kompetencer og metoder til at opnå dyb forståelse af mennesker.

I dette projekt har CFIA særligt samarbejdet med konsulent og arkitekt Cecilie Have Hørlyck og konsulent Nikolaj Sloth Laursen, begge fra Integration og bydelsudvikling i Borgmesterens Afdeling.

CFIA har afholdt dybdegående kvalitative interviews med i alt 28 personer. De fleste indsigter er indhentet gennem fokusgruppeinterviews, mens enkelte deltagere er interviewet enkeltvis. Fokusgruppernes styrke er, at de skaber dialog mellem deltagerne, som også reflekterer over andre deltageres svar. Alle interviews blev udført fysisk og indeholdt en blanding af spørgsmål understøttet af visuelt materiale (billeder) og individuelle øvelser. 

At inddrage visuelt materiale i samtalen, understøtter refleksioner hos deltagerne og kan gøre det lettere at respondere på spørgsmål og kommentarer, fordi der er noget konkret at forholde sig til. Det giver indsigter, som ellers ville være sværere at komme frem til, samtidig med at der i gruppen opstår bedre forståelse, når alle kan henvise til noget bestemt. Billeder kan vække reaktioner hos deltagerne, om fx omgivelser eller situationer, som ellers ville være svære at forestille sig, og samtalen kan derfor være mere håndgribelig, og bidrage med konkrete input til det fremadrettede arbejde.