I en tid med øget pres på velfærdsstaten på grund af den demografiske udvikling og manglende hænder i den offentlige sektor er der i stigende grad kommet fokus på pårørende, og hvilke opgaver de kan påtage sig i relation til at drage omsorg for, hjælpe og støtte deres kære. Samtidig giver flere pårørende udtryk for, at de gerne vil inddrages mere, og at de kan være i tvivl om, hvilken rolle de træder ind i, og hvordan de kan bidrage til livet på plejehjemmet.

CFIA understøtter arbejdsgruppen fra Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i arbejdet med ’Pårørendeaftaler’. Her undersøges potentialet i, på en mere eksplicit måde end i dag, at indgå aftaler med pårørende omkring samarbejdet om deres nære på plejehjem. 

I arbejdet har vi haft fokus på at udvide løsningsrummet og eksperimentere med fremtidens service, men også at arbejde konkret med at mobilisere og samarbejde med de aktører, det handler om, for at for at skabe initiativ og aftaler, der er værdifulde for både pårørende, deres nære på plejehjemmet og medarbejdere og forstandere på plejehjemmet.

For at nå dette har CFIA bidraget til projektscoping, procesudvikling, interviews, workshops og facilitering. Metodisk har vi arbejdet med to hovedspor:

1. Brugerundersøgelser og indsigtsarbejde
   Vi har haft fokus på at forstå behov, barrierer og muligheder hos de involverede aktører. For at blive klogere på potentialerne indledte vi arbejdet med at undersøge, hvem de pårørende er, og hvordan samarbejdet ml. pårørende og plejehjem er i dag. Gennem bl.a. kvalitative interviews med pårørende har vi opnået en dybere forståelse af, hvad der er vigtigt for dem i samarbejdet, hvordan de oplever deres rolle, og hvorvidt de oplever det som deres ret eller en pligt at samarbejde om deres nære og livet på plejehjem. Det har også været vigtigt at inddrage og indsamle perspektiver fra plejehjemsforstandere og medarbejdere for at forstå, hvilke ressourcer, udfordringer, og muligheder, der er forbundet med et tættere og mere formaliseret samarbejde med de pårørende.
    

2. Idé- og konceptudvikling
   Idéudvikling har spillet en central rolle i arbejdet. De aktører, det handler om, har bidraget med deres perspektiver på, hvad der fungerer godt i dag, hvilke udfordringer der bør adresseres, hvad de drømmer om, samt en masse idéer. Vi har arbejdet iterativt med at omsætte indsigter fra brugerundersøgelser til at identificere potentialer for nye tilgange og udvikle konkrete forslag til prøvehandlinger. Idéerne er efterfølgende blevet kvalificeret gennem en proces, hvor vi bl.a. har udviklet og anvendt prioriteringskriterier til at vurdere og prioritere dem. 

    

Da mennesker og organisationer er forskellige, er det vigtigt at processen og prøvehandlingerne bliver styret af værdier og lyst frem for regler. Processen har taget højde for og er lykkes med at favne den forskellighed. I tog afsæt i virkeligheden frem for i en hurtig løsning.

 

Lone Bak, Forstander, Plejehjem Ankersgade, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Vi har udviklet et idékatalog med forslag til prøvehandlinger. Idékataloget indeholder de første spæde ideer til prøvehandlinger, som efterfølgende skal udvælges, kvalificeres og arbejdes videre med af et eller flere plejehjem. 

En vigtig del af processen har været at afstemme roller og forventninger og skabe klarhed over, hvilke roller de forskellige aktører kan og ønsker at udfylde. Dialogen har fokuseret på, hvad plejehjemmene kan give fri til de pårørende, hvordan der kan indgås aftaler, og hvor der er behov for støtte fra medarbejdernes side. Aftaler vil kunne spænde fra meget løse forventninger til formaliserede, skriftlige aftaler. De kan variere i graden af forpligtelse og formalitet. Hvordan vi indgår forpligtende aftaler på den bedste måde, som fordrer samarbejdet udforskes yderligere i det videre arbejde med prøvehandlingerne.

Vi har haft stor glæde af CFIA som innovationspartner. CFIA har bidraget til at løfte innovationshøjden i arbejdet ved at bringe nye metoder, perspektiver og værktøjer i spil, der har gjort os i stand til at arbejde med en kompleks udfordring på en ny og systematisk måde. Samarbejdet har været præget af en åben og nysgerrig tilgang, hvor CFIA har formået at skabe en tryg ramme for udforskning af nye ideer med medarbejdere og ledere. Deres faglige ekspertise og faciliteringsevner har været afgørende for at vi nu står med konkrete resultater – herunder et idékatalog med bud på de bedste ideer med rod i virkeligheden.

 

Mette Solberg, Innovationskonsulent, Staben for Politik, Udvikling og Kommunikation, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Du kan læse mere om CFIA’s bidrag til det vilde problem "Unges mentale trivsel og sundhed" her. Og om bidraget til det vilde problem om Klima her.

Udvikling og implementering af innovationsprojekter er en bunden opgave, der bidrager til at Aarhus Kommune kontinuerligt kan levere bedre og mere effektiv service og indfri nye politiske målsætninger. Men innovationsprojekter er også ofte komplekse, da løsningerne, der skal udvikles, ikke er kendte på forhånd. Samtidig er udfordringerne ofte ikke klart defineret - måske er vigtige aktører ikke engang enige om, hvad udfordringen er og for hvem. Herudover indebærer implementeringen af løsningerne ofte organisatoriske forandringsprocesser for at skabe værdi helt ude ved borgerne. 

Det er alt sammen faktorer, der kræver et kompetencemæssigt supplement til de gængse projektleder-værktøjer for at lykkes.

Faktisk synes jeg at alle der er involveret i projekter (fra projektleder til alm deltagere) burde tage dette kursus, da jeg er overbevist om at det vil bringe en højere gevinstrealisering alle projekter og en meget større forståelse for nødvendigheden af de forandringer projekterne medfører.

 

Deltager

95 % af deltagerne var tilfredse med forløbet, og 94 % kunne anbefale forløbet til kolleger. Derudover så har forløbet foranlediget, at hver deltager har investeret 60+ timer i deres eget innovationsprojekt. Og disse projekter skal derefter implementeres til gavn for borgere og medarbejdere i Aarhus Kommune.

Stor anbefaling til CFIA og deres Kompetenceforløb i Innovation. Et professionelt sammensat kursus, hvor vi som kursister udfordres til at tænke nyt og anderledes - og hvor værktøjskassen efter endt forløb er fyldt til bristepunktet.

 

Deltager

Aarhus Kommune arbejder med seks komplekse samfundsudfordringer - de vilde problemer. De har ikke én ejer eller løsning, men mange, hvilket kalder på nye metoder, mobilisering af interessenter og systemforandring.  

Du kan læse mere om CFIA’s arbejde og strategiske involvering i alle seks vilde problemer her 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Aarhus Kommune arbejder med det vilde problem ’Unges mentale sundhed og trivsel’. Som innovationspartner understøtter CFIA projektteamet med vores innovationsfaglighed. 

Indledningsvis måtte vi forstå hvilke mekanismer, der påvirker de unges mentale trivsel eller skaber barrierer for at finde løsninger, samt forstå hvilke drømme de unge har for fremtiden. Sammen med projektteamet udviklede og faciliterede CFIA derfor dialogformater, der engagerede de unge, fageksperter, civilsamfund, kommunale medarbejdere og eksterne aktører. 

Dette arbejde har skabt grundlaget for missionen, som Aarhus Kommune sammen med andre relevante aktører, kan arbejde ind i for at bedre unges trivsel:

”Vores mission er, at alle unge i fremtiden trives, og at vi er fælles om unges mentale sundhed og trivsel. De unge skal i fremtiden opleve at blive hørt og set, som dem de er, og være en del af frirum og fællesskaber. De unge skal i fremtiden have redskaberne til at komme igennem svære perioder af ungdomslivet. Det er blevet nemt at snakke med venner og familie om behovet for hjælp og støtte, og de unge oplever at få hurtig hjælp, fordi de ved, hvor hjælpen og støtten er. I fremtiden er skole- og uddannelsessystemet designet, så det fremmer trivsel for alle unge.”

Center for Innovation har været en uvurderlig støtte i arbejdet med at fremme unges mentale sundhed og trivsel. […] De har bidraget med deres ekspertise til at udvikle centrale redskaber og deres dialogbaserede tilgang sikrer, at man føler sig inddraget og hørt.

 

 Iben Sand Olesen, projektleder, Børn og Unge

Indledningsvis indsamlede vi viden om problemets kerneårsager gennem desk research og ekspertinterviews. Mønstergenkendelse af dataene pegede på, at oplevet præstationspres, acceleration og psykologisering, i stigende grad påvirker unges mentale sundhed og trivsel negativt.

Vi brugte kreative og taktile greb til at forstå problemet, definere mulighedsrum og forme missionen. For eksempel afholdt vi en workshop hvor de unge brugte pomponer, skum, vat og sandpapir til at udtrykke hvilke følelser de oplevede i deres hverdag. Vi fandt bl.a. ud af, at der skal være fokus på at støtte de unge i at mestre livet, have deres mentale sundhed og trivsel som et fælles anliggende og øge trivslen i skole og uddannelse.

Mulighedsrummene er grundlaget for missionen og de prøvehandlinger, der vil realisere den. For at finde ud af hvordan vi kan arbejde ind i mulighedsrummene inviterede vi ind til et fremtidsværksted. Her skrev, tegnede og klippeklistrede unge og andre interessenter sig til fortællinger om de forandringer, de drømte om for unges trivsel i fremtiden. 

Derudover lavede vi fokusgruppeinterviews, gik på gaden med en vox pop, der byttede karameller for holdninger og stillede en selvfaciliterende design probe op på Fairhuset. Alt sammen for at tale med flest mulige unge om trivsel og de barrierer, man som ung kunne have overfor de trivselsinitiativer, der allerede findes eller kunne skabes.  

Samtidig fungerede disse aktiviteter som et kontinuerligt mobiliseringsspor, der understøttede projektprocessens udforskning af problemforståelsen, dens mulighedsrum, missionsdannelsen og idégenerering. Et spor, som vi vil fortsætte med at trække på i udviklingen af prøvehandlinger.

Det er jo sådan lidt noget klippe-klistre-agtigt og det gør vi jo ikke længere. Det var virkelig en god måde at dykke lidt ned i, hvordan jeg egentlig har det. Jeg kom i kontakt med mine følelser.

 

15-årig workshopdeltager

De forskellige måder at gå i dialog med de unge og andre interessenter på, har fremhævet det vilde problems mange nuancer og skabt fremdrift i projektet. Den øgede viden om de unges fremtidsdrømme og holdninger til det eksisterende, er pejlemærker for det videre arbejde. 

Mange af deltagerne tilkendegav, at de oplevede at blive hørt og taget alvorligt, fordi de kreative og taktile inddragelsesmetoder gjorde det nemmere at dele deres viden og følelser. Mange af dem vil derfor gerne deltage i flere aktiviteter, hvormed vi har fået mobiliseret et felt af aktører, vi kan videreudvikle missionen sammen med.

Du kan også læse om det vilde problem om klima eller om sundhed.

Center for Innovation […] har bidraget med ekspertise indenfor mobilisering, indsigt- og idéudvikling. CFIA faciliterede blandt andet fremtidsværkstederne med unge, civilsamfund og medarbejdere. Center for Innovation en kompetent samarbejdspartner, som får de varmeste anbefalinger med på vejen.

 

Marie Herborg Krogh, forhåndværende projektleder på det vilde problem om unges mentale sundhed og trivsel

I Aarhus Kommune arbejder vi med seks vilde problemer; Den stigende mistrivsel blandt unge, manglen på arbejdskraft – både i den offentlige og private sektor, klimaforandringer og grøn omstilling, en stigende segregering og ulighed mellem lokalområderne, en stigende demokratisk mistillid og en befolkning med stadig dårligere helbred. 

Læs om CFIA’s bidrag til det vilde problem "Unges mentale sundhed og trivsel" her.

Problemerne er ’vilde’ fordi de er komplekse, hænger sammen og påvirker hinanden og ikke kan ’løses’ med et enkelt tiltag. Desuden har problemerne ikke kun én årsag, vi er ikke nødvendigvis enige om årsagerne og problemerne hverken ejes eller ’løses’ af en aktør alene, men skal ’løses’ i samarbejde… Og formentlig kan de slet ikke løses, men vi tror på at vi kan påvirke dem hvis vi arbejder sammen, benytter os af nye metoder, leder og styrer på nye måder og giver plads, tid og rum til at afprøve nye veje og hele tiden lærer og justerer.

CFIA har specielt fokus på at udvikle metoder, proces og tilgangen til at arbejde med vilde problemer i en politiskdrevet organisation og at hjælpe de seks opgavefællesskaber omkring problemerne frem i deres arbejde. 

CFIA har været et positivt og væsentligt bidrag ind i programledelsens arbejde med vilde problemer. En dedikeret, visionær og interessant samarbejdspartner i arbejdet med at udvikle det metodiske afsæt for det fælles tværmagistratslige arbejde med de vilde problemer. Vi er blevet beriget med nye perspektiver og mulige nye veje i den meget komplekse opgave.

 

Ina Bøge Eskildsen & Trine Kiil Naldal, Programledelsen for Aarhuskompasset & Vilde problemer, Borgmesterens Afdeling

Dette gør vi gennem at opsøge, videreudvikle, udbrede og implementere viden, inspiration og nye metoder til at arbejde med vilde problemer i en politiskdrevet organisation. Sammen udvikler vi en procesmodel og værktøjer til at arbejde med komplekse problemer, hvor vi arbejder med en missionsorienteret tilgang, systeminnovation, mobilisering af økosystemet, fremtidstænkning, eksperimenter, prøvehandlinger og missionsporteføljer. 

Læs om CFIA’s bidrag til det vilde problem "Sundhed skal ind i alt" her.

Gennem workshops og facilitering af et udviklingsfællesskab sikrer vi at opgavefællesskaberne har adgang til disse metoder, værktøjer og mulighed for at lære af hinanden. CFIA bidrager desuden til designet af den politiske proces for arbejdet med vilde problemer i Aarhus kommune og skubber på nye veje til at lede og styre.

Derudover bidrager CFIA med omfattende hjælp og sparring til de forskellige opgavefællesskaber som har ansvaret for hvert deres vilde problem. Det gør vi gennem: sparring på proces og metoder, hjælp til indsigtsarbejde, mobiliseringsaktiviteter, workshops med borgere/medarbejdere/virksomheder/ organisationer, udfordrer forståelsen af problemet, kreativ kommunikation, ideudvikling, klargøring og gennemførelse af eksperimenter og prøvehandlinger med fokus på læring.

I forbindelse med KL’s tværkommunale projekt Nye veje til optimeret inklusion i borgerrettet digital selvbetjening og services, hvor Aarhus Kommune har haft rollen som projektleder, blev Center For Innovation i Aarhus bedt om at udføre en brugerundersøgelse samt gennemføre en række brugertests på en prototype for to selvbetjeningsløsninger: Helbredstillæg og Udvidet helbredstillæg. Derudover designede og faciliterede CFIA også en workshop for arbejdsgruppen.

En central del af CFIAs arbejdsproces har været at opnå en empatisk forståelse for de borgere, som bruger de to selvbetjeningsløsninger, gennem en brugerundersøgelse. Undersøgelsen baserer sig på interviews, aktørkortlægning, målgruppeanalyse og optegning af en brugerrejse for den eksisterende løsning. 

For at få indsigterne fra brugerrejsen og målgruppeanalysen bragt i spil i en prototype på en ny løsning, faciliterede vi en workshop for projektgruppen samt repræsentanter fra KL. Her blev der i fællesskabet tegnet en ny brugerrejse op, som skulle tage hensyn til indsigterne. Ud fra den nye brugerrejse blev der lavet en prototype i OS2Forms, som CFIA efterfølgende testede på 9 brugere.

Vores bidrag til projektet mundede ud i en rapport. I rapporten deler vi blandt andet 8 anbefalinger til arbejdet med at øge brugervenligheden på digitale platforme i kommunal kontekst.

Selve projektet er del af KL’s overordnede arbejde med digital inklusion, og konkret er det her endt med en ny selvbetjeningsløsning i OS2Forms – en open source-software til kommuner.

CFIA har på fremragende vis gennemført to brugerinvolveringsforløb, samt faciliteret en workshop for projektet, hvor deltagernes meget forskellige fagligheder blev bragt i spil og inkluderet. Stor ros herfra!

 

Gitte Barlach, projektleder, ITK Digital 

Sundhedsfonden består af et sekretariat og et investeringsråd, som skal være med til at fordele fondens midler. Hvordan investeringsrådet skulle gå til arbejdet med at fordele midlerne var ikke besluttet på forhånd, fordi man ville give plads til at rådet selv skulle være med til at forme det mest optimale koncept for sundhedsinvesteringer i Aarhus Kommune. CFIA har derfor haft til opgave at tilrettelægge, facilitere og understøtte arbejdet med etableringen af fonden. Særligt har CFIA bidraget med det metodiske afsæt for at udvikle nye koncepter og metoder til at investere i sundhed i Aarhus Kommune.

Det udpegede investeringsråd består af fem medlemmer med hver deres sundhedsfaglige perspektiv. Ingen af rådsmedlemmerne er ansat i Aarhus Kommune, fordi man ønsker at få et ”udefra”-blik på kommunens arbejde og dermed blive skubbet i retning af at prøve noget nyt. CFIA har sammen med sekretariatet for Sundhedsfonden udviklet processen for 2024, hvor rådet har skullet konsolidere sig som samarbejdende gruppe. Her har CFIA bidraget med onboarding af rådsmedlemmerne i et fælles metodisk afsæt som blandt andet bygger på designtænkning og behovsdrevet innovation.

Opgaven har samtidig bestået i af hjælpe Sundhedsfonden og investeringsrådets medlemmer med at finde frem til det bærende koncept for fonden, herunder definition af fondens investeringsværdier og kortlægning af investerings- og innovationspotentialer inden for et bredt sundhedsbegreb.

Processen er forløbet over 4 temadage hen over efteråret 2024, samt udvikling og planlægning imellem disse.

Det har været afgørende, at have CFIA med i opstarten af Investeringsrådet for Sundhedsfonden. CFIA har planlagt og faciliteret en fantastisk opstart, som har givet mulighed for at skubbe til ”plejer”. De har inddraget designmetoder, samarbejdspartnere og bidraget med konkret erfaring ift. udvikling af værktøjer.

 

Kathrine Dennak, Sundhedsstrategisk konsulent

CFIA har i samarbejde med sekretariatet og eksterne sparringspartnere udviklet tre nye modeller til at investere i sund aldring. De tre modeller har fokus på hhv. trinvis udvikling af investeringspotentiale, værdibaseret afregning af missionsdrevne investeringer og realisering af effekter gennem effektudbud. 

De tre modeller spiller sammen med de investeringsværdier som CFIA og sekretariatet har hjulpet rådet med at definere, og som herefter er operationaliseret gennem bud på nye screenings- og scoringsredskaber til brug ved uddeling af midler i Sundhedsfonden.

I 2025 testes to af de tre modeller og CFIA hjælper fortsat med sparring på den videre udvikling samt klargøring til test af den sidste model.

Hjemløsereformen i 2024 medfører en omlægning af hele hjemløseområdet, hvor kommunerne især skal arbejde langt hurtigere og mere målrettet for at tilbyde en bolig til borgere i hjemløshed. International forskning viser flere fordele ved den tilgang, fx at hjemløse ikke så let knytter sig til forsorgshjem, hvilket gør det nemmere for dem at flytte og trives i egen bolig. 

Men for nogle hjemløse medfører den accelererede hastighed også en risiko for at opleve øget utryghed og ensomhed ved at flytte hurtigt fra forsorgstilbud til egen bolig. En utryghed og ensomhed, der kan foranledige, at nogle unge falder tilbage i hjemløshed. For medarbejdere på forsorgstilbud medfører de kortere ophold på forsorgstilbud også, at deres sociale og praktiske støtte i stigende grad skal foregå et andet sted end på forsorgstilbuddene.

Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune og Kirkens Korshær har med støtte fra Bikubenfonden derfor igangsat et 4-årigt læringsprojekt. Læringsprojektet skal undersøge om en fællesskabs- og tryghedsbase i form af Haldor Huset for unge hjemløse (18-30 år) placeret centralt i Aarhus kan være en del af svaret på denne udfordring. Ambitionen er at kommunale medarbejdere og civilsamfund samarbejder om at skabe et ungehus, hvor unge hjemløse, nuværende og tidligere, kan komme efter behov. Her kan de opleve den tryghed og det fællesskab, som de evt. kan mangle i egen bolig. Men hvordan skaber man et attraktivt ungehus til unge hjemløse, som både har meget forskellige behov, og som kan leve kaotiske liv? Og hvordan får man kommunalt ansatte medarbejdere og medarbejdere og frivillige i civilsamfundet til at arbejde godt sammen?

CFIA er inviteret ind i projektet dels som innovationspartner og dels som evaluator af projektet. Som innovationspartner var opgaven i 2024 at bidrage til at scope projektet og at inddrage projektets aktører. Aktørerne inkluderer medarbejdere på 3 forsorgshjem og i Haldor Huset, såvel som unge der aktuelt bor på forsorgshjem i Aarhus og unge som tidligere har kommet i Haldor Huset. Som evaluator var opgaven i 2024 at udarbejde et læringsdesign for projektet. 

Givet projektets langsigtede læringskarakter har det været et prioriteret mål at have højt engagement blandt projektets praksisaktører og en lyst til at bidrage som medskabere af projektet, herunder dets mål, tilgang, processer, m.m. Derfor har den indledende ramme for projektet været relativt åben, og vi har arbejdet meget med at aktivere medarbejdere gennem gruppeøvelser inspireret af designtænkning tilgangen. De store metodegreb i processen har indtil udgangen af 2024 inkluderet 

1. inddragelse af medarbejdere på møder og workshops, 
2. inddragelse af unge via korte interviews og 
3. udvikling af konkrete prøvehandlinger på en workshop.

Vi indledte med at besøge alle de 3 involverede forsorgstilbud og Haldor Huset. Her præsenterede vi projektet åbent og spurgte medarbejderne, hvad de oplevede som væsentlige muligheder og bekymringer i projektet. Indholdet af disse indledende drøftelser blev derefter født ind i den videre proces med 3 workshops i en tværgående aktørgruppe med repræsentanter fra hvert tilbud. 

På workshop 1 arbejdede deltagerne med at diskutere deres visioner og bekymringer for projektet. Hvad kunne være et drømmescenarie for aktørerne i projektet? Og hvad kunne stå i vejen for at realisere det? Efter workshoppen fik deltagerne til opgave at inddrage unge i ambitionerne med Haldor Huset. Hvad kunne de unge ønske sig af sådan et hus?

På workshop 2 arbejdede deltagerne med at dele disse input fra de unge og på at få dem kondenseret til nogle gennemgående ønsker.

På workshop 3 arbejdede deltagerne med at finde på idéer til konkrete prøvehandlinger inden for en fælles brugerrejse-ramme. 

I Gammelgårdsskolens SFO bliver børn tjekket ind i et digitalt system, når de kommer. Men når de skal hjem, skal de selv – eller sammen med deres forældre – huske at tjekke ud på en skærm på væggen. Det er dog ikke altid nemt at huske, når der sker så mange andre ting på vej ud ad døren.

De glemte udtjekninger er blevet et stort problem for SFO’en. Hver uge bruger to medarbejdere i alt 5 timer på at finde ud af, hvilke børn der allerede er gået hjem, men ikke er blevet tjekket ud. Det er tid, som er mere værdifuld at bruge på sjove og nærværende aktiviteter som at spille spil eller bage pandekager over bål. Derudover er det også vigtigt at have styr på, hvilke børn der er til stede, i tilfælde af ex. brand på skolen.

For at imødekomme problemet har medarbejdere, ledere, forældre og børn fra SFO’en samarbejdet med CFIA for at finde en løsning, der kan gøre det lettere at huske at tjekke ud. Projektet er blevet drevet af den primære arbejdsgruppe bestående af to pædagogiske ledere, tre pædagoger og to innovationskonsulenter.

For at blive klogere på udfordringen, indledte vi projektet med at undersøge situationen i børnehøjde: Hvordan oplever et barn situationen, når det skal hjem fra SFO? Det blev vi klogere på, gennem videooptagelser fra børneperspektiv, ved at give børn et lille kamera på hovedet. På den måde kunne vi se, hvad der optog børnene i situationen omkring at gøre sig klar til at gå hjemad.

Vi lavede idéworkshops, sammen med hhv. børn, forældreråd og medarbejdere i SFO’en. Her kom der en masse idéer på bordet. Medarbejdernes workshop fokuserede på adfærden fra børn og forældre, og vi og brugte værktøjet Gør Det SAMM’N Toolbox til at finde idéer baseret på fem adfærdsprincipper. En idé var fx at lave en konkurrence mellem klasserne, hvor børnene kan følge stillingen på et fysisk scoreboard.

På børneworkshopsne tegnede og byggede børnene deres idéer, til hvordan det bliver sjovere at tjekke ud. De var bl.a. optagede af at gamificere udtjekningen og at sætte sanserne i gang omkring skærmene vha. farver, lys og lyd.

Vi tog idéerne med tilbage, og har i samarbejde med projektgruppen samlet dem i et koncept omkring figuren Tjek Ud Knud. Han er en karakter, som besøger skolen af og til, og igangsætter aktiviteter som konkurrencer eller sangskrivning og minder børnene om at tjekke ud. Tjek Ud Knud indgår i et større univers, med baggrundshistorie, stamtræ, visuel identitet og forslag til pædagogiske aktiviteter, som kan italesætte universet løbende året rundt.

Tjek Ud Knud har allerede besøgt SFO’en og eleverne har taget godt imod ham. Det kan stadig undersøges, hvor meget tid projektet har frigivet til medarbejderne, men der er allerede tegn på, at der er kommet et øget fokus på at huske at tjekke ud.

Vi er lykkedes med at skabe et koncept som kan formes henad vejen. Medarbejderne har taget ejerskab over konceptet, og har gejst til at drive det videre.

Projektet er et eksempel på, hvordan Innovationsmotoren hos CFIA hjælper kommunens medarbejdere med at udvikle og realisere deres gode idéer.

I vores samarbejde, er CFIA lykkes med at komme med tilpas gode forstyrrelse, som har hjulpet os i processen med at skabe et univers omkring en udfordring, som vi aldrig selv var kommet i nærheden. Det har været dejligt at CFIA har været med i en længere proces og sikret at projektet kom godt i gang.

 

Patrick Fyhring Fjord, pædagogisk leder, Gammelgaardsskolens SFO

Innovationsmotoren har kørt siden 2020, hvor den blev initieret af direktørgruppen med et ønske om at fremme innovationskraften hos medarbejdere i Aarhus kommune. Innovationmotoren bygger på principper kendt fra Lean Startup, hvor man tidligt tester hypoteser af – fail fast, fail cheap. Medarbejdere på tværs af alle magistratsafdelinger kan her få innovationsfaglig sparring og hands-on hjælp. En idé der tages igennem innovationsmotoren, udforskes og testes på dens værdiskabelse, udformningen af løsningen og levedygtighed – samtidig med at medarbejdere på tværs af afdelinger får indblik i designmetoder og innovationsprocesser.

I 2024 har CFIAs arbejde i innovationsmotoren været centreret om at formidle de mange gode historier fra projekter gennem årenes løb og samtidig at hjælpe færre idéer med flere ressourcer, for at sikre en god implementering. 

Vi har f.eks. hjulpet et projekt på SORAS kollegiet for unge med autisme og ADHD med at formidle fordelene ved at anvende sansetræning i det pædagogiske arbejde og har sammen med én af de tidligere beboere lavet en borgerrejse, som visuelt fortæller om effekterne ved at inddrage fysisk berøring og aflaste sanseapparatet som en del af bostøtteordningen.

Vi har også arbejdet tæt sammen med Gammelgaardsskolens SFO om at udvikle konceptet Tjek Ud Knud, som hjælper skolens børn med at tjekke ud når de går hjem. Projektet har både handlet om at flytte ressourcer fra kedelig administration til samvær med børnene og at imødekomme sikkerheden ved hændelser, hvor det er afgørende at SFO’en kender antal børn til stede. 

CFIA har hjulpet os med at tænke hele vejen rundt og både indsamle og inddrage relevant data, som har kvalificeret processen og ikke mindst det kreative og humoristiske univers, der endte med at komme ud af projektet.

Patrick Fyhring Fjord, pædagogisk leder, Gammelgaardsskolen

I 2024 har innovationsmotoren forsat understøttet den brede opbygning af innovationskapacitets i Aarhus Kommune og bidraget til lokale resultater på tværs af magistratsafdelinger.

CFIA har hjulpet os med at tænke hele vejen rundt og både indsamle og inddrage relevant data, som har kvalificeret processen og ikke mindst det kreative og humoristiske univers, der endte med at komme ud af projektet.

Patrick Fyhring Fjord, pædagogisk leder, Gammelgaardsskolens SFO